Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er eller hvad sprog de taler1; Spanierne på Kanarierne har gjort flere forgjæves
forsok på at finde det. Samme ø, som stundom viser sig ved Kanarierne, men fjerner
sig når en søker at komme dem nær, lever endnu i den spanske folketro under navnet
“San Morondon”1 2 *.
På kysten av Kanalen fortæller sjomændene om flytende øer, som mange har
set med egne øine. De flygter altid foran skibene, og en kan aldrig lande der. De
biir ført avsted av djævelen, og han befaler sjælene av de druknede som har fortjent
Helvete og er fordømte, at forbli der til dommens dag. På nogen hører en grufulde
dyrs brøl; og sjømændene anser mote med en slik ø for et uhyggelig varsel8.
Merkelig nok skal det blandt Irokeser-Indianerne findes sagn om “en flytende
ø”. I deres mytologi skulde jorden skyldes den indianske hersker på en stor ø som
flyter i rummet, og hvor det er evig fred. I dens overflod er det ingen byrder at
bære, i dens frugtbarhet er al nød for altid forebygget. Til dens evige stilhet kommer
døden aldrig, — og intet begjær, ingen sorg, ingen smerte til dens ro4 *. Forestillingene
minder påfaldende om de Saliges Øer, og tør vel helst stamme fra senere tiders
europæiske indflydelse. Også ved Boston, i Amerika, findes sagn om et fortryllet, grønklædt
land ute i havet i øst, det flygter når en nærmer sig, og ingen hvit mand kan nå
denne ø, som kaldes “Øen som flygter”. En indianer, den sidste av sin stamme, så
den nogen ganger før døden, og han satte sin kano ut for, som han sa, at ro til
de lykkelige ånders ø. Han forsvandt i en storm, som det aldrig var oplevet make
til, og siden blev den fortryllede ø aldrig set mere [jfr. Sébillot, 1886, s. 349].
Endog Kineserne har sagn om de Saliges Øer, som ligger 700 mil fra det
Himmelske Rike ute i det Gule Hav, og stråler i evig skjønhet, evig vår, evig glæde.
Trollmanden Sun-Tsje skal engang ha fravristet en god ånd hemmeligheten hvor de
var, og åbenbaret den store gåte for keiser Tsje-Huan-Ti (219 f. Kr.). Da drog det
Himmelske Rikes ædleste ynglinger og skjønneste jomfruer ut for at opsoke Paradiset,
og se! med ett dukket det op fjernt over havranden, hyllet i rosenglod. Men en
forfærdelig storm drev de længselsfulde bort derfra med rå vold, og siden har intet
menneskeøie igjen skuet de Saliges Øer [efter Paul d’Enjoy i “La Revue”]6 *.
Det er den samme forestilling om det flytende blendverk som kommer igjen i
den norske betegnelse Villuland (av villa — forvildelse, blending, synkverving), som
f. eks. hos Bjørn Jönsson fra Skardså findes brukt om det opdigtede land Frisland
(syd for Island); det kaldes i et håndskrift Villi-Skotland, som sandsynligvis er
sagn-landet Irland it Mikla (Stor-Irland), da Irerne kaldtes Skotter. Are Mårsson kom,
efter Landnåma, til dette “Villuland” og blev boende der. Det er merkelig at hans
mor Katla efter det islandske sagn i digtet Kqtlu-draumr (d. e. Katla’s drøm), blev
stjålet av en alvemand, som hadde hende i fire nætter0. Det kan være denne
forbindelse som gjorde at Are blev den som fandt alvelandet i vest for Irland, skjønt det
vistnok efter Køtlu-draumr skulde være hans et år ældre bror Kar, som blev frugten
av de fire nætter; men alvemanden hadde bedt om at sønnen skulde hete Are.
1 Det er samme sagn som det om Hvitramanna-land i Eyrbyggja-saga; se senere.
2 Jfr. A. Guichot y Sierra, 1884, I, s. 296; Dumont d’Urville: Voyage autour
du monde, I, s. 27. Samme forestilling at øen fjerner sig når en søker at nå den
kommer også frem i Lukian’s skildring (i Verae Historiae) av Drømmenes 0.
8 Jfr. P. Sébillot, 1886, s. 348.
4 Jfr. Harriet Maxwell Converse: Iroquois Myths and Legends. Education
Departement Bulletin, No. 437, Albany, N. Y., December, 1908, ss. 31 f.
6 Opmerksomheten på denne meddelelse skylder jeg redaktionssekretær Gunnar
Olsen. Lignende sagn findes også i Japan [jfr. D. Brauns, Japanische Märchen und
Sagen, [1885, ss. 146 ff.]. — 6 Grønl. hist. Mind., I, ss. 144 f.; 157 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
