Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristne på Island som Guds eller skjæbnens yndling, hvem det var
beskikket at få se lykkens land. Dette begrep, skjæbnens utvalgte,
ligger netop i happ og i heppinn. At navnet har en slik oprindelse,
gjøres også sandsynlig derved at sagafortællerne åbenbart ikke har
været klar over hvorfor Leiv var kaldt så, og det fremstilles tildels
som om det var fordi han reddet folkene fra skibsvraket (jfr. ss. 208,
242), hvilket biir meningsløst, da det vel måtte være de reddede og
ikke Leiv som var de heppne den gang, og desuten må frelse av
skibbrudne ha hørt til det dagligdagse. Sagaskriverne har følgelig
kjendt til at Leiv hadde dette tilnavn; men årsaken til navnet, er
i tidens løp blit glemt.
Et interessant sidestykke til navnet Leifr hinn Heppni har
Moltke Moe gjort mig opmærksom på i det nordlandske
“Lykk-Anders”, navnet på den lykkelige bror som kom til huldrelandet
Sandflesa ut for Trænen på Helgeland1. Det har vegt at dette
tilnavn med Lykke- i Norge således bare kjendes knyttet til
huldrelandet1 2. At de underjordiske, huldrefolket, bringer lykke, kommer
også frem i anden overtro3 4. Den som biir født med seiersluen
(Gliickshaube, -helm, sigurkull, holyhow) som ofte synes at ha
samme virkning som huldrehatten, er forutbestemt til held og
fremgang, liksom et søndagsbarn.
Et andet sidestykke til lykke-navnet er muligens munken Felix
(d. e. lykkelig, aldeles svarende til heppen) som forekommer i vidt
utbredte middelalderske sagn. Han får en forsmak på himmelens
glæder ved at høre en paradisisk fugl; han mener at det bare er
gåt nogen timer fra morgen til middag mens han henrykt lytter til
den, i virkeligheten er det gåt hundred år1. Moltke Moe anser
det sandsynlig at navnet Felix i dette tilfælde kan stamme fra en
germansk forestilling om den heppne.
Moltke Moe ser også en — rigtignok literær — paralel til Leiv den Heppne og
Lykk-Anders i Draumkvædets Olav Asteson, som han forklarer som Åstsonr, lik kjær-
1 Asbjørnsen: Huldre-Eventyr og Folke-Sagn, 3. utg. ss. 343 ff.: “Tuftefolket på
Sandflæsen”. Jfr. også Moltke Moe’s referat i A. Helland : Nordlands Amt, I,
ss. 519 f.
2 Navnet “Lycko-Pär” i Sverige om en som “har tur” [Th. Hielmqvist, Fornamn
och Familjenamn med sekundär användning i Nysvenskan, Lund, 1903, s. 267] er
kommet fra dansk “Lykke-Per”, som er en ren literær frembringelse, og hører ikke hit.
8 Nissen bringer i Norge lykke. “Lycko-nisse” i Småland i Sverige, er en
“lycko-bringande tomte. Äfven användt någon gång om små vänliga barn”. [Th. Hielmqvist,
1903, s. 224]
4 Jfr. Moltke Moe’s meddelelser i A. Helland: Nordlands Amt, 1907, II, ss. 596 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
