Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighets søn, Guds elskede søn. Så kaldes han fordi han er så elsket at Gud har løftet
en flik av fremtiden for ham, så han ser bak dødens port1.
Alt dette peker altså i samme retning.
Allerede Adam av Bremen’s korte omtale av Vinland (jfr. ss. 152,
153) bærer tydelige spor av at være upålitlig; han sier således at de
selvvokste vinranker i Vinland “gir den herligste vin”. Selv om
det var blit fremstillet vin av de små vilde druer, så kunde den neppe
blit herlig, og hvem skulde ha laget den? De Islændinger eller
Grøn-lændinger som opdaget landet, kan vel vanskelig ha skjont sig på at
lage druevin. Når undtas denne fabel om vinen, og selve navnet,
som synes at stamme fra Irland (jfr. s. 277), men kan være blandet
sammen med navnet Finland- (jfr. s. 154), så svarer Adams
meddelelser om Vinland fuldstændig til Isidor s skildring av Insulae
For-tunatae, og indeholder intet nyt. Når Adam sier at øen var opdaget
av mange (multis), stemmer dette ikke med Eirik Raude’s saga, som
bare kjender to reiser dit, men bedre med at det var et vel kjendt
sagnland, hvortil det var gjort mange sagnfærder, eller med at det
var Finmarken2. Skjønt det kan være usikkert om Adam har ment
at det is- og tåkefyldte hav lå bortom Vinland (jfr. s. 154), så har
det merkelig likhet med at lignende arabiske sagnøer lå nær det
“Mørke Hav” i vest (jfr. kap. XIII); og i hvert fald viser det
hvorledes sagn er blandet ind i hans skildring av de fjerne strøk, og der
lægger han også sagnets havsvelg. Læser en slutten av hans
fremstilling gjennem (ss. 150 ff.), ser en hvorledes det har været ham om
at gjøre at få en stigning i det fabelagtige: først Island med den
sorte brændbare is og de “enfoldige” kommunistiske indbyggere, så
overfor Svedias fjelde Grønland med røverske indbyggere som biir
blågrønne i ansigtet av sjøvand, så Halagland som biir til en ø i
oceanet, og som kaldes hellig på grund av midnatssolen, om hvilken
han gir feilagtige meddelelser tat fra ældre forfattere (jfr. s. 151,
anm. 3), så Vinland (de Lykkelige Øer) med Isidor’s selvvokste vin
og usådde korn, og så slutter han med en høieste stigning (foruten
i Harald’s færd til havsvelget) i fortællingen om de frisiske
adels-mænds reise til nordpolen, som ikke indeholder et træk som ikke * 4
1 Det er forestillinger av en noget lignende art som kommer frem i
Arthur-sagnene, hvor bare den rene, eller uskyldige, kan få se den “hellige gral”.
4 Navnene Finmarken (Finnenes land) og Finland blev ofte blandet sammen i
middelalderen (jfr. Geographia Universalis, Eulogium, Polychronicon, Edrisi) og det
sidste igjen med Vinland (jfr. Ordericus Vitalis, Polychronicon). Det bør merkes at
Adam ikke kjender navnet Finn, bare Finnédi og Scritefini.
Den ældste
kilde, Adam
av Bremen,
upålitlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
