Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinland lik
de
Afrikanske Øer.
er lånt fra fabler og sagn (jfr. kap. XII); og denne færd utgik fra
Bremen, hvor han bodde; og for den opgir han to erkebisper som
hjemmelsmænd. Når vi finder at alle disse meddelelser om de
nordiske øer og lande, både før og efter omtalen av Vinland, er mer
eller mindre fabel eller lån, når vi end videre ser hvad han kan
meddele om lande som lå nærmere, og om hvilke han let måtte
kunnet få oplysninger — tænk bare hans Kvinde-land ved Østersjøen,
hvortil han flytter Grækernes Amazoner og Hundehoder (jfr. s. 146),
og hans Wizzi lik Albaner eller Alaner (sic!) med slagorden av
hunder (!) i Rusland [IV, 19]1 — er det da tænkelig at hvad han
fortæller om det fjernest liggende land, Winland, skulde danne den
eneste undtagelse i denne kjede av fabel og lån, og pludselig være
egte og ikke lånt fra Isidor med hvem det har en så slående likhet?
Det må være sandsynligere at han har hørt et navn Vinland, kanske
sammenblandet med Finland, og i troen på at dette mente vinens
land, har han så, aldeles i likhet med hvad han gjør andre steder (jfr.
Kvænland), overført dertil Isidor’s beskrivelse av Insulae Fortunatae.
Når nu Nordboer (som en Leiv Eiriksson) virkelig fandt nye lande
i vest, netop i den retning hvor sagnlandet Vinland hit Gööa (eller
Insulae Fortunatae) skulde være efter de irske sagn, så var det jo bare
en bekræftelse på at dette var til; og fortællinger og forestillinger
om det blev overført til det nyfundne land.
En bekræftelse på at Vinland var Insulae Fortunatae, som i
det klassiske sagn laa vest for Afrika, gir den islandske
jordbeskrivelse (i håndskrifter fra det 14. og 15. århundrede), som delvis
kan stamme fra abbed Nikulås på Thverå (død 1159); det heter der:
“Søndenfor Grønland er Helluland, dernæst er Markland, så er det ikke langt
‘til Vinland hit Gööa, som nogen mener hænger sammen med Afrika (og hvis så er,
‘da må uthavet [d. e. det jordskiven omgivende ytre hav] falde ind mellem Vinland
‘og Markland)”3.
Denne forestilling om forbindelsen med Afrika synes at ha været
almindelig på Island; den kan forekomme overraskende, men finder
som det vil sees sin naturlige forklaring på den her angitte måte. Den
kommer også frem i Norge. Foruten en antydning i Kongespeilet
er følgende sted i Historia Norwegiæ om Grønland av særlig vegt: 1 2
1 Det bør erindres at Kvænland (Kvinde-landet), liksom Norge med “øen
Halag-‘land”(!), var naboland til Sverige, hvor kong Svein hadde opholdt sig i 12 år, han
som skal ha fortalt Adam så meget om de nordiske lande; og mellem Sverige og
Rusland (Gardarike) var det også livlig forbindelse i hin tid.
2 Jfr. Grønl. hist. Mind. III, ss. 216, 220; G. Storm, 1887, s. 12. Den sidste del (i
parantes) står ikke i det ældste håndskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
