Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vild vin på den ytre østkyst av Nova Scotia; men han kan ikke
anføre noget sikkert direkte bevis derpå, skjønt han [1887, s. 48]
meddeler en uttalelse av Franskmanden Nicolas Denys fra 1672,
som tyder på at vild vin har vokset i det indre av landet1. Han
meddeler også flere uttalelser fra ny tid om at vildtvoksende vin
av en eller anden art er iagttat nær Annapolis og i det indre av
landet, men ingen fra den sydøstlige kyst. Prof. N. Wille meddeler
mig at i sidste oversigt over Nordamerikas planter opføres Vitis
vulpina som forekommende i Nova Scotia; men der sies intet om
lokalitet. Den amerikanske botaniker M. L. Fernald [1910, ss. 19 f,]
mener derimot at den vilde vin, Vitis vulpina, ikke er sikkert kjendt
østenfor St. John’s dalen i New Brunswick (se kart s. 254), hvor den
er sjelden og bare findes i det indre. Det vil herav kunne sluttes
at selv om den også virkelig skulde findes på Nova Scotia’s ytre
sydøstlige kyst, så må den ha været meget sjelden der, og kunde
umulig ha været noget fremtrædende træk, som kunde bli
fremhævet sammen med hveten. Men selv om en kunde forutsætte at
der var så meget at det kunde passe med sagaen, så vil det bli av
den slags tilfældige overensstemmelser som ofte indtræffer. Det må
jo også indrømmes at være et merkelig træf at den klassiske
sagnverden hadde frugtbare lande eller øer langt vest i havet, og at
Isidor skildrer den selvvokste vin og de usådde kornåkrer på disse
Lykkelige Øer, og at så længe efter findes frugtbart land og øer i
den retning, hvor der vokste vild vin, og forskjellige vilde kornsorter.
Når vi har valget, må det vel ligge nærmere at anta at Islændingene
har fåt sin vin fra Isidor, eller fra de samme fater han hadde sin fra,
end at de har hentet den fra Amerika. Dertil kommer at selv om
Grønlændingene og Islændingene hadde fundet nogen bær på nogen
slyngplanter i skogen — er det sandsynlig at de hadde forståt at
det var vindruer? De kan ikke ventes at ha hat noget kjendskap
dertil2. Forfatteren av Grænlendinga-[)åttr, i Flateyjarbök, er så
fuldstændig uvidende om disse ting at han lar vindruene vokse om
vinteren og våren (lik frugtene hele året rundt på trærne i sagnet
om det lykkelige land i vest), og lar Leiv’s fælle Tyrker spise sig
drukken på vindruer (lik Irerne i de irske sagn), og endelig lar han
1 Storm mener at Sir William Alexander’s “red wineberies” fra sydøstkysten av
Nova Scotia (fra 1624) skulde være vindruer, men dette er usikkert.
2 VInber (druer) nævnes i hele den norrøne literatur bare i bibeloversættelsen
Stjörn, i Grønlendinga-£>attr, og i et brev (Dipi. Norv.) hvor det nævnes som rosiner
eller tørrede druer. Desuten nævnes vInberjakongull (drueklase) i Eirik Raude’s saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
