Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘synes at styrke meget deres opfatning av skrælingr som “vette” o. 1., Nu betyr jo
‘skræling “pusling” o. 1., men det er at lægge vel merke til at vi ikke har den
betydning i det gamle sprog.”
Det forekommer mig at denne meddelelse er av stor vegt. Det
er påfaldende at ordet Skræling aldrig brukes i hele den norrøne
literatur som skjeldsord eller til at betegne en ynkelig mand, og
dertil måtte det ha været rik anledning om det hadde været et
almindelig ord med den nuværende betydning, og ikke et særnavn
for vetter. Det forekommer der bare om Skrælingene i Vinland,
Markland og Grønland. Dertil kommer at Skrælingene i
Grønland kaldes troil eller trollkonur i de islandske beretninger, og
i skildringene av Vinlandsfærdene tillægges de dæmoniske
egenskaper netop lik underjordiske. I Skrælingeslaget skræmte de
Karlsevne og hans folk foruten ved den store trollagtige kulen1, også
ved synkvervinger. Og i Grønlendinga-£>åttr fortælles det at da
Skrælingene anden gang kom til Karlsevne for at handle,
“sat hans kone Gudrid inde i døren ved sin søn Snorre’s vugge, da kom det en
‘skygge for døren, og det gik ind en kone i svart kjole, heller lav, og hun hadde
‘bånd om hodet, og lysbrunt hår, var blek og storøiet, så at ingen hadde set like store
‘øine i et menneskehode. Hun gik dit, hvor Gudrid sat, og sa: hvad heter du? sier
‘hun. Jeg heter Gudrid, men hvad er dit navn? jeg heter Gudrid, sier hun. Da
‘rakte Gudrid husfrue hende hånden sin, og hun satte sig hos hende; men da hændte
‘det på samme tid, at Gudrid hørte et stort brak [brest mikinn, jfr. smelden eller
hær-bresten i Eirik Raude’s saga] og at konen forsvandt, og i det samme blev en Skræling
‘dræpt av en av Karlsevne’s huskarler, fordi han hadde villet ta deres våben, og de
‘[Skrælingene] för nu fortest mulig bort; men deres klær og varer lå der efter dem.
‘Ingen hadde set denne konen uten Gudrid’2.”
Denne synkverving Gudrid er tydeligvis en vettekvinde eller
underjordisk; og da hun både kommer og forsvinder sammen med
Skrælingene er det vel rimelig at også de var av samme art, liksom
synkvervingene i Skrælinge-slaget. At merke er desuten at hun er
lav, og har merkelig store øine, aldeles som det fortælles om
Skrælingene og om huldre- og trollfolk (jfr. s. 249), og også om pygmæer.
På grund av navnlikheten kunde en kanske fristes til at tro at
det var Gudrid’s fylje som kom for at vare hende. Men noget slikt
gjør hun ikke i sagaen, og det var heller ingen grund til det, da jo
Skrælingene kom i fredehge hensigter for at handle, og rømte da
det blev ugreier. Men fortællingen er dunkel og uklar, og det er
sandsynlig at dette er et lånt træk, og at noget av meningen eller
1 Det er kanske av betydning, hvad prof. Torp har nævnt for mig, at betegnelsen
blå bruktes mer end svart om trollfolk og trollskap som en uhyggelig farve. Dette
har kanske været almindelig germansk, jfr. Rolv Blåskjæg.
* Gronl. hist. Mind., I, s. 242; G. Storm, 1891, s. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
