Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenhængen er faldt ut ved overføringen. Et andet merkelig
træk (hvilket Moltke Moe har nævnt for mig) er dette at mens
Karlsevne i Eirik Raude’s saga lar Skrælingenes skindvarer betale
med rødt klæde, så lar han i Grønlendinga-f>åttr “kvinderne bære
ut melkemat (bunyt) til dem”, (den blev sat utenfor huset eller
endog utenfor skigarden), -og så snart Skrælingene så melkemat,
så vilde de kjøpe den og intet andet”. Nu kunde Amerikas indfødte
umulig ha kjendt melkemat; men derimot er det netop et særkjende
for de underjordiske at de er glad i melk, og grøt (fløtegrøt), det
sættes ut til haugebonden, vettene i haugen, og til nissen. Et
underjordisk træk kommer også frem i omtalen av de fem
Skrælinger i Markland, av hvilke tre “kom unda og sakk i jorden”
(ok sukku i jorö niör).
Muligens står desuten i forbindelse
dermed at menneskene i
Markland fortælles at “ligge i
helderer eller huler”.
Da Skrælingene i
Grønland var svarte, er det ganske
naturlig at de blev til troll, og
ikke til alver, som var lyse.
Det kan også tænkes at det
er det trollagtige ved
Skrælingene som kommer frem i
den merkelighet ved Are Frode’s omtale av dem på Grønland, at
det bare nævnes bosteder og båtbrott og stenredskap efter dem
(se s. 200), som tegn på at de hadde fårt der både øst og vest i
landet, mens folkene selv ikke nævnes; det er lik trollfolk som en
finder merker efter, men uten at få se dem selv. En kunde tro
at en slik uttryksmåte stemte bedst med den gjængse islandske
opfatning av dem som troil. Det kunde være på lignende vis som
en vilde fortælle om den første opdager av et tidligere alene av
trollskap bebodd Norge, at han fandt merker både øst og vest i
landet, som viste at den slags folk (pjöö) hadde fårt der, som
bebor Risaland, og som Nordmændene kalder jotner. På denne
vis kan muligens dette sted hos Are forståes (men jfr. s. 346); det
kunde indvendes at hans uttryk: som Vinland “hefer bygt”, ikke
leder tanken på et trollfolk, men på virkelige mennesker; hvis
imidlertid dette trollfolks tilværelse er støttet ved indfødte som
Kamp med sagnvæsener. Fra islandsk
håndskrift omkr. 1200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
