Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordboene blev underlegne kan heller ikke stamme fra Grønland.
Det må helst ha været sammenstøt med Indianere; for det er
utænkelig at Grønlændingene eller Islændingene skulde ha skildret strid
med de ukrigerske Eskimoer på den vis, ialfald ikke med de
grønlandske Eskimoer, som selv om de hadde været krigersk anlagt,
ingen øvelse kunde ha fåt i krigsførsel. Allerede dette tyder på at
Grønlændingene har nådd Amerika, og har truffet sammen med de
indfødte der.
Selve omtalen av landene i sydvest: først det skogløse og
stenete Helluland (Labrador?), så det skogvokste Markland
(Newfoundland?) længre syd, og så det frugtbare Vinland søndenfor der, kan
også tyde på sted-kjendskap. Vistnok kunde det jo bortforklares som
laget ut fra den almindelige iagttagelse at lande i nord er skogløse,
og biir frugtbarere sydover; men selve navnene Helluland og særlig
Markland virker i og for sig egte, og likeså Kjalarnes. De forskjellige
sagafortællere, i Eirik Raude’s saga og i Flateyjarbokens
Grønlendinga-£>åttr, gir forskjellige forklaringer av hvorfor Kjalarnes blev kaldt
så, det viser at navnet er gammelt og at forklaringene er laget
senere (jfr. s. 247). Det stemmer også merkelig godt med
kystretningen på Labrador og kunde tyde på et visst kjendskap, at
Karlsevne fra Helluland styrer bra mot sydost; men dette kan muligens
hænge sammen med den senere i sagaen nævnte forestilling at
også Vinland blev bredere sydover, og kysten bøide østover, som
åbenbart skyldes den opfatning at det hang sammen med Afrika
(jfr. s. 248).
Det ældste og mest oprindelige i Eirik Raude’s saga, som i de
fleste andre sagaer, er sandsynligvis kvadene. Av særlig interesse
er de kvad som tillægges Torhall Veidemand; de gjør et egte
indtryk, og stemmer dårlig med prosateksten, som åbenbart er laget
meget senere. Det ene kvad, som skildrer digterens skuffelse ved
ikke at få vin at drikke i det nye land istedenfor vand, viser at der
har været en almindelig forestilling om at det der var vin i
overflod, og denne forestilling må være kommet fra sagnet om det
Lykkelige Land eller Vinland; holder vi os til samme saga selv, så
kan forestillingen ikke være kommet fra den eneste tidligere reise dit,
som der nævnes, nemlig Leiv’s: under sit korte besøk kan han
umulig ha fåt tid til at lage vin, selv om han hadde forståt sig på det.
Kvadet synes følgelig at vise at folk virkelig er kommet til et land
som blev antat for at være sagnets “Vinland”, eller de Lykkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
