Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Flateyjarbokens Grønlendinga-þáttr heter det at Karlsevne, i
Vinland, hugget tømmer for at laste skibet med, og at han hadde
en húsa-snotra av masur fra Vinland. Begge beretninger viser hvor
høit i værd trævirke stod på Grønland og Island. Det er også rimelig
at det var så, da de ikke hadde andet træ på Grønland end rækved
og bjerke- og vidjekjær. Men for at finde tømmer behøver
Grønlændingene ikke at ha været længere syd end Markland
(Newfoundland?); og dette navn (kanske også Helluland) tør derfor være
historisk sikrest.
Når Adam av Bremen (omkr. 1070) ikke nævner mer end
Vinland, så er det vel fordi han ikke har hørt om mer end dette
sagnland; troen på dets tilværelse kan allerede på den tid ha fåt
støtte ved opdagelsen av nye lande. Merkeligere er den nøkterne
Are Frode’s uttalelse (omkr. 1130) om Skrælingefolket som “Vínland Are Frode’s
hefer bygt". Det kan se ut som Vinland for ham var velkjendt; vidnesbyrd.
det kan være sagnets navn, som er gåt over til at bli fællesnavn
for de opdagede lande i sydvest (jfr. ss. 278, 290). Men det er også en
mulighet, at det bare er sagnlandet som ligger til grund, og at, som
ovenfor ss. 279, 301 antydet, dets indbyggere bare er sagnets Skrælinger;
idet dette sagnland med dets indbyggere var det bedst kjendte og
mest omtalte. Det utelukker isåfald ikke at Are kan ha hørt om
andre mindre kjendte, men virkelig opdagede land i sydvest som
han ikke nævner. For at bruke en paralel så la os tænke os at
Utrøst med dets huldrefolk var bedre kjendt i Nordland end øene
med halvt sagnagtige Finner nordpå. Hadde det da om en
opdagelse av Finmarken hett at de der fandt spor efter den slags folk
(pjóð) som bebor Utrøst, så vilde vi derav like lite kunne sluttet at
Utrøst var et virkelig land, som at f. eks. Vesterålen og Senjen ikke
var opdaget. En bør huske at det ikke sikkert fremgår av Are’s
ord hvorfra han hadde sit Vinland (jfr. s. 278).
Det er fundet endnu et dokument av helt forskjellig natur hvor
navnet Vinland muligens nævnes; det er: Runestenen fra Hønen.
Ved gården Hønen på Ringerike blev det i begyndelsen av Runestenen
forrige århundrede fundet en runesten som endnu var at se der 1823, fra Hønen.
da indskriften blev avtegnet. Senere er stenen forsvundet1. Den
tegning som blev gjort i 1823, kjendes nu bare fra en noget utydelig
1 På professorerne Sophus Bugge’s og Gustav Storm’s foranstaltning blev det
høsten 1901 gjort grundige undersøkelser på stedet, og den første var selv med; men
stenen var ikke til at finde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
