Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på Fusan, det høieste fjeld der. Han kom først til Japan; men för videre og videre
ut i havet til han virkelig nådde Horaisan; der nød han lykken i fulde drag, og tænkte
ikke på at vende tilbake for at forlænge sin tyrans liv.
Den gamle vise Japaner Vasobiove, som hadde trukket sig tilbake og tilbragte
sine dager i beskuende ro, blev en dag han var alene ute og fiske (fer at undgå de
mange trivielle besøk) drevet tilhavs av en voldsom storm; han rodde nu om på havet,
idet han holdt liv i sig ved at fiske. Efter tre måneter kom han til det “mudrede hav,”
hvilket nær hadde kostet ham livet, da der ingen fisk var. Men efter en fortvilet kamp,
og tilslut tolv timers hård roning nådde han kysten av Horaisan. Der møtte han en
olding som han forstod, for han talte kinesisk. Det var Jofuku, som tok venlig mot
Vasobiove, og fortalte ham sin historie. Vasobiove blev overlykkelig da han fik høre
hvor han var. Han blev der et par hundrede år, men visste ikke hvor længe det var;
for der hvor alt biir ens, hvor det ingen fødsler og ingen død er, agter ingen på den
rullende tid. Med dans og musik, i samtale med vise og åndrike mænd, i omgang
med skjønne og elskværdige damer, tilbragte han sine dager.
Men endelig blev Vasobiove kjed av den søte tilværelse, og længtet efter døden.
Det var håbløst, her kunde han ikke dø, og ta livet av sig heller ikke, det var ingen
gifter, ingen dødbringende våben, styrtet han sig i avgrunden, eller rendte hodet mot
en spids klippe, var det som et fald på bløte puter, og kastet han sig i sjøen, bar den
ham som kork. Tilslut fik han tæmmet en kjæmpestor stork, og på dens ryg kom
han endelig tilbake til Japan \ efter at storken hadde båret ham gjennem mange
merkelige land, hvoriblandt det merkeligste var Risenes, som er menneskene uendelig
overlegne i alt. Mens Vasobiove var vant til at bli beundret i alle land når han
utviklet sine filosofiske anskuelser og systemer, drog han beskjæmmet bort derfra; for
Risene sa at de trængte ikke alt det, og erklærte Vasobiove’s hele filosofi for
menneskebarnenes ufuldkomne nødhjælp.
En forbindelse mellem den kinesisk-japanske ånds verden og den
europæiske i Middelalderen, kan nok tænkes istandbragt gjennem
Araberne, som på sine handelsreiser sjøveien nådde like til Kina,
og på den anden side hadde megen forbindelse med Vest-Europa.
Desuten må det huskes hvor mange av vore sagnforestillinger og
eventyr har mer eller mindre forbindelse med Indien, liksom mange
av Arabernes eventyr åbenbart har sin vugge der [jfr. E. Rohde,
1900, ss. 191 ff.]; mens det jo på den anden side har været en nær
forbindelse mellem Indien og den kinesisk-japanske åndsverden, jfr.
Budhismens utbredelse. Overføring av samme sagn både mot øst
til Japan og mot vest til Europa er således høist sandsynlig, hvad
enten disse sagn er fra først av opståt i Europa eller i Orienten
og Indien. Det er jo påfaldende at til og med underordnede træk
som det størknete, døde hav (jfr. morimarusa, se s. 76; det
stinkende hav hos Edrisi s. 327) går igjen her som det “mudrede hav"
uten fisk (jfr. likheter med arabiske forestillinger kap. XIII).
1 Jfr. likheten med Sindbad’s anden reise, med fortællinger hos Abu Håmid,
Qaswini, Pseudo-Kallisthenes’s Alexander-roman, indiske eventyr o. fl. [jfr. E. Rohde,
1900. s. 192[.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
