Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaster en blikket tilbake på alt som er søkt utredet i dette Tiibakeblik.
kapitel kan vel indtrykket være broket og negativt nok; de fleste
vil vel først og fremst være slåt av veienes mangfoldighet, og
krydsningene inden mangfoldigheten. Men trænger en gjennem nettet av
biveier, og leter op de væsentlige ledende linjer, så forekommer det
mig at det av sig selv må bygge sig op en fast og sterk
slutningsrække, som ikke biir let at rokke. De vigtigste trin i denne er:
(1) Den ældste kilde1, Adam av Bremen’s verk, hvor Vinland
omtales, er upålitlig og indeholder, med undtagelse av navnet og
fabelen om at der lages vin, intet nyt som ikke findes hos Isidor.
(2) De ældste islandske kilder som nævner navnet Vinland, eller
i Landnåma Vindland hit Gööa omtaler ikke opdagelsen av det eller
vinen der; derimot omtaler Are Frode Skrælingene (som oprindelig
må være anset som et vettefolk). Leiv Eiriksson’s navn nævnes uten
forbindelse med Vinland eller dets opdagelse.
(3) Det er først ut i det 13. årh. at Leiv’s tilnavn Heppni, hans
opdagelse av Vinland (eller Vindland) og kristning av Grønland
nævnes (Kristnisaga og Heimskringla), men endnu intet om vin.
(4) Det er først i slutten av det 13. årh. at der fremkommer
nogen oplysning om hvad og hvor Vinland var, om vin og hvete
der, og nogen skildring av reiser dit (i Eirik Raude’s saga). Men
endnu biir det forsømt at oplyse hvem som gav navnet og hvorfor.
(5) Den anden og senere hovedberetning om reiser til Vinland
(Flateyjarbökens Grønlendinga-fcåttr) gir en meget forskjellig
fremstilling av opdagelsen, ved en anden, og likeså av de senere reiser dit.
(6) Den første og som mest pålitlig ansete av de to sagaer har
knapt nok ét træk som ikke delvis eller helt er sagnagtig eller
er lånt andensteds fra; begge sagaer er romanagtige.
(7) Allerede hos oldtidens Grækere finder vi myter om
lykkelige øer fjernt vest i havet og med Vinlands to karakteristiske
hovedtræk vinen og hveten.
(8) De mest betegnende træk i skildringene av disse Lykkelige
øer eller de Saliges Øer er i senklassisk tid og hos Isidor den
selv-vokste eller vildtvoksende vin (på høidene) og vildtvoksende
(udyrket, selvsådd, eller usådd) korn eller hvete eller endog akrer (Isidor).
Endvidere var der høie trær (Plinius) og milde vintrer. Altså
fuldstændig svarende til sagaens skildring av Vinland.
: Runestenen fra Ringerike nævnes ikke her, da dens omtale av Vinland er
usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
