- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
342

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lande, særlig op igjennem sundet ved Axel Heiberg Land. Men
disse folk kan jo f. eks. ha dradd østover til Grønland. Tænker vi
os omvendt, at den nordligste nu kjendte Eskimostamme, ved Smith’s
Sund, hadde flyttet vestover til Sverdrup’s nye øer eller til Parry
Øene, så vilde vi ha fundet talrike levninger efter dem i strøkene ved
Smith’s Sund og ved Kap York, og kunde på samme vis ha sluttet,
at altså har Eskimoene tidligere hat en større utbredelse mot nordøst.

Hvor tidlig Eskimoene er opståt, og er kommet til de nordligste
strøk, har vi endnu ikke nogen midler til at dømme om. Alt vi
kan si, er at da de i legemsbygning, sprog, og kultur skiller sig så
bestemt fra alle andre kj endte folkestammer, med undtagelse av
Aleuterne, må vi anta at de gjennem meget lange tidsrum har

Tid for ind- levd i de nordlige strøk adskilt fra andre. Det vilde være av særlig

vandring til jnteresse her om vi kunde danne os nogen mening om, når de ind-

Grønland.

vandret til Grønland. Det er blit næsten til en historisk trossætning,
at dette i større utstrækning skulde ha foregåt først længe efter at
de norske Islændinger slog sig ned i landet, og at det væsentlig var
de nordfra kommende skarer av Eskimoer som gjorde ende, først
på Vesterbygden, og siden på Østerbygden. Men dette er i enhver
henseende misvisende, og står i strid med hvad sikkert kan sluttes
fra flere kjendsgjerninger; desuten forbyr Eskimoenes hele levesæt
og avhængighet av fangsten dem at vandre i skarer, de må reise
i små spredte følger for at finde vildt nok til at livnære sig og sine,
og må ofte stanse for at drive fangst. De vil derfor aldrig være
istand til at foreta nogen ut- eller indvandring i stor stil.

Det kan ikke være tvil om at Eskimoene er kommet til
Grønland lange tider før de norske Islændinger. De, bl. a. av dr. H.
Rink [1857, bd. II] omtalte, rike fund av eskimoiske fangstvåben og
redskaper av sten fra dype lag i Nordgrønland viser, at Eskimoer
har holdt til der fra langt tilbake i forhistorisk tid1. De må op-

1 Dette er nu sikkert og endelig bevist ved den før (s. 233) omtalte
undersøkelse av dr. O. Solberg [1907]. Det fremgår derav at Eskimoenes ældste
stenredskaper fra strøkene ved Disko-bugten må ha en meget høi alder, og endog meget
ældre end jeg tidligere [1891, ss. 6 f.], har været tilbøielig til at anta. Av Solberg’s
undersøkelser fremgår det også at mens Eskimoene gjennem lange forhistoriske tider
har holdt til i strøkene fra Umanakfjorden og sydover til mellem Egedesminde og
Holstensborg (fra 71° til 68° n. br.), så synes de først meget senere at ha slåt sig ned i
den sydligere del av Grønland. Som senere (s. 351) fremholdt, skulde det efter de
historiske kilder særlig være i strøkene ved KroksfjarÖarheidr at Skrælingene holdt
til. Da vi, som s. 230 påvist, må anta at dette var Disko-bugten, så stemmer altså
slutningen fra de historiske kilder merkelig godt med de arkæologiske fund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free