Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rindelig være kommet veien nordenom Baffins-bugten over Smith’s
Sund, og har ved den første indvandring hat i store træk omtrent
samme kultur som nu med hensyn til fangstredskaper, da de ellers
ikke kunde livnære sig i disse nordlige strøk1. Deres fremkomstmidler
har været kajak og konebåt i åpent vand, og hundeslæde på isen.
Sin fangst drev de fra kajaken om sommeren, men med hundeslæde
om vinteren, da de opsøkte sælen ved dens åndehuller på isen,
hvalross, narhval, og hvitfisk i de åpne råker, og forfulgte bjørnen
med sine hunder. Om vinteren bor de helst fast i hus av sten,
eller også sne, men flakker om sommeren omkring med sine
skind-båter og telter til de bedste steder for kajakfangst. På den vis er
de fra Smith’s Sund også kommet sydover langs Grønlands
vestkyst til strøkene ved Umanakfjorden, Diskobugten, og syd imot det
nuværende Holstensborg (strækningen mellem 72° og 68° n. br.).
Her fandt de ypperlig sælfangst, hvalross, små-hval, og fiske, der var
kajakfangst om sommeren og fangst på isen om vinteren; i det hele
sjelden gunstige kår for deres tilvante liv, og det er derfor naturlig
at de fortrinsvis slog sig ned her1 2. Nogen har også drat videre
syd langs kysten; men der fandt de ikke længere de samme livskår
som før, isen blev for det meste borte, hvalrossen blev sparsom,
fangsten på sæl blev vanskeligere i den åpne og urolige sjø, og
vinterfangsten fra kajak var ikke meget sikker. Det sydlige
Grønland har derfor ikke hat megen tillokkelse så længe det var plads
nok længere nord. Da de nådde rundt Kap Farvel til østkysten
har de der fundet forholdene mere lik hvad de var vant til, skjønt
fangsten ikke var så god som på den nordlige vestkyst.
Det har av flere forskere været antat at Eskimoene skulde ha indvandret til Indvan-
Grønland ad to veier. Den ene gren skulde ha kommet sydover langs vestkysten fra drings veier.
Smith’s Sund, som ovenfor fremholdt, mens en anden gren har fra Smith’s Sund
og Kane Basin søkt nordover langs kystene, hvor levninger efter Eskimoer er fundet
nord til 82° n. br. De er så efterhånden kommet helt nordenom Grønland og har
trukket sydover igjen langs østkysten. De Eskimoer som før i tiden levde på den
nordlige østkyst, og som Clavering traf der i 1823, skulde være kommet den vei, og
muligens også den stamme som fremdeles lever ved Angsmagsalik. Men efter nogens
mening skulde de også ha vandret videre sydover, helt rundt Kap Farvel, og ha be-
1 Solberg har imidlertid, ved sine nævnte undersøkelser, kunnet påvise nogen
utvikling i Eskimoenes fangstredskaper i tidenes løp siden de først kom til Grønland,
men kanske mest efter at de støtte sammen med Nordboene og lærte bruken av
jern at kjende.
2 Dette stemmer, som det vil sees (jfr. s. 342), overraskende godt med hvad dr.
Solberg ad anden vei har fundet i det nævnte arbeide [1907], som er utkommet efter
at ovenstående var skrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
