Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrælingene som troll; men et merkelig sidestykke til hele Are’s
omtale av Islændingenes første ankomst til Grønland og de indfødte
der, har vi desuten i hans omtale av Nordmændenes første
bosætning på Island (se foran ss. 127, 195), hvor han sier at det var kristne
mænd før de kom, “som Nordmændene kalder (calla) Paper" (d. e.
prester). De efterlot sig også spor “hvorav en kunde skjønne at de
‘var irske mænd". Av disse ord kunde det med samme ret som av
meddelelsen om Skrælinge-sporene, sluttes at de tilreisende ikke har
truffet sammen med de tidligere folk; men det er i sidste tilfælde
utænkelig, og strider desuten med Are’s egne ord like før, hvorefter
de kristne för bort efter at de hedenske Nordmænd kom. Det
nævnes tre slags spor efter begge folk: efter Papene, irske bøker,
bjelder, og krumstaver; efter Skrælingene bosteder, båtbrott, og
stenredskap. Det kan se ut som noget av en stilistisk vending hos den
nøkterne Are, som fandt det mere værdifuldt at fremhæve den slags
synlige tegn, end en mulig mindre pålitlig meddelelse om folkene
selv. Det må desuten holdes for øie hvor knap og sammentrængt
formen er i Islendingabök. Jeg opfatter derfor Are’s ord, som om
han vil ha sagt omtrent følgende: ‘På Eiriks første færd til
Grønland fandt de allerede straks bosteder både i Øster- og
Vesterbyg-den, og båtbrott, og stenredskap, så at en derav kan skjønne at
over hele det strøk hadde den slags folk fart, som også bor i
Vinland, og som er de samme som dem Grønlændingene kalder
Skrælingen’ Det nævnes ikke noget om Grønlands ubygder, hvor
Skrælingene særlig bodde, og det er også bare rent i forbigående
at Vinland biir nævnt på dette ene sted. Are’s Islendingabök kan
derfor ikke brukes som bevis for at Nordboene endnu ikke skulde
ha støtt sammen med Grønlands Skrælinger på Are’s tid. Da han
uttrykkelig sier at de fandt “manna vistir bæpe austr oc vestr å
lande” [d. e. både i Øster- og Vesterbygden], så viser det også at
Eskimoenes ophold i syd-Grønland kan ikke bare ha været et
flygtig og kortvarig sommerbesøk; men det må ha været mange av
dem, som har opholdt sig der lang tid, for ellers vilde knapt
levningene efter dem været så iøinefaldende over så store strækninger,
at de vilde blit fremhævet på den vis.
At det har bodd Eskimoer på Grønlands sydkyst da Islændingene kom dit,
kan en muligens også slutte derav, at i fortegnelsen over Østerbygdens fjorder, i
Bjørn Jonsson’s “vetus chorographia”, nævnes en fjord Utibliks f. [Grønl. hist. Mind.
III, s. 228; F. Jönsson, 1899, s. 319], som ikke klinger norsk, og kan minde om
eskimoisk Itiblik, en landtunge. Som Finnur Jönsson [1899, s. 276] gjør opmerksom på,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
