Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derlig historisk værd, men den viser allikevel opfatningen. På endnu
et sted i denne skildring så Torgils to konury som må mene det
samme. Det sies at “de blev borte med ett” (pær hurfu skjott),
aldeles lik underjordiske. I Bjørn Einarsson Jorsaiafarer’s
reisebeskrivelse (gjengit i Bjørn Jdnsson’s Grønlands Annaler) fortælles
det at da samme Bjørn (med 3 andre skuter) i 1385 på reise til
Island blev fordrevet til Grønland og måtte være der til 1387, frelste
han på et skjær to troll, unge søsken, som blev hos ham hele tiden,
[Grønl. hist. Mind. III, s. 438]. Det var altså Skrælinger i
Øster-bygden; men ordet troll brukes her som en selvfølgelig betegnelse,
skjønt det ellers ikke fortælles noget tro liagtig om dem.
Endnu kan nævnes at i eventyragtige sagn og i flere av eventyrsagaene fortælles
det om troli på Grønland, som oprindelig kan komme fra Skrælingene, men som har
fåt mer av eventyrets troll- eller jettenatur. I sagnet om den islandske høvedsmand
Bjørn Torleivsson’s og hans kones skibbrud på Grønlands kyst1 blev de to reddet av
en trollkar og en kjærring, som tok hver sin av dem i meiser på skuldrene og bar
dem frem til tungjærdet på Gardar. I Påttr af Jøkli Buasyni forliser denne i fjorden
Öllum Lengri paa Grønlands østkyst, som var befolket av troll og jotner, og hvor en
venligsindet trollkvinde hjælper Jökul til at fælde kongen Skråmr, o. s. v. [Grønl. hist.
Mind. III, s. 521]. Det vil sees at det her ikke er noget igjen av Skrælingenes natur,
men de almindelige norrøne forestillinger om troll og jotner råder grunden.
Som de vigtigste steder hvor Skrælinger i Grønland omtales i ældre tid foruten
i de ovenfor nævnte skrifter og Islendingabök, kan nævnes “Islandske Annaler” hvor
de nævnes for et år, 1379, endvidere omtalen av reisen fra Nordrsetur i 1267 (jfr. s.
235), Ivar Bårdsson’s beskrivelse av Grønland [Grønl. hist. Mind. III, s. 259], og endelig
i Gisle Oddsson’s Annaler hvor de kaldes for “Amerikas folk” [Grønl. hist. Mind. III,
s. 459; G. Storm, 1890 a, s. 355].
Da Nordboene, ialfald i den første tid i Grønland, var for en
stor del henvist til at leve av fædrift, som de hadde gjort på Island,
så må de ha opholdt sig meget ved sine gårder inde i fjordene, mens
Eskimoene som fangstmænd holdt til ytterst ved havkysten. Og
selv om de sidste, også efterat Islændingene var kommet til landet,
hadde opholdt sig spredt langs den sydlige del av kysten, så måtte
det således bli liten berøring mellem dem og Nordboene.
Av de før gjengitte (ss. 234 f.) meddelelser om Nordrsetu-færdene
kan vi slutte at Grønlændingene traf sammen med Skrælinger der
nord. Vistnok har uttrykket Skrælingja vistir vanlig været opfattet
som Skrælinge-tomter eller forlatte bopladser; men i denne
beretning skjelnes det mellem Skrælingja vistir og Skrælingja vistir
fornligar. De sidste er gamle bopladser som er forlatt, mens de
første må være bopladser i bruk. Om færden nordover, omkring
1 Jon Egilsson’s fortsættelse av Hungurvaka, Grønl. hist. Mind. III, s. 469.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
