Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“Hit er også kommet folk fra Norge med lodsen [piloto, d. e. styrmand, navigatør]
‘Joan Scoluo og Englændere med Sebastian Gaboto.”
Da, efter Storm’S påvisning [1886, s. 392], Gomara traf Olaus
Magnus “i Bologna og Venezia” (kanske omkr. 1548), og selv sier
at denne hadde fortalt ham meget om de nordlige farvand og
sjøveien fra Norge, så kan meddelelsen om Scolvus også stamme
fra ham.
Et engelsk statsdokument — sandsynligvis fra 1575, og skrevet
i anledning av forberedelserne til Frobisher’s første reise (1576) — gir
en kort oversigt over tidligere forsøk på at finde nordvest-passagen \
og nævner også Scolvus, hvilket de historikere som har skrevet om
ham ikke har været opmerksom på. Efter omtale av at Sebastian
[skal være John] Cabotte blev utsendt av kong Henry VII av
England, i 1496 [skal være 1497] for at finde passagen fra Nordhavet
[d. e. Atlanterhavet] til Syd-havet [d. e. Stillehavet], og at “en Gaspar
Cortesreales, en lods (pilot) fra Portingale” var ved disse øer ved
Nordamerikas nordkyst, i 1500, fortsættes det:
“Men for at finde passagen fra Nord-havet til Syd-havet, må vi seile til den 60.
‘grad, det er fra 66 til 68. Og denne passage kaldes den Trange Sjø (the Narowe Seaj
‘eller de Tre Brødres Stræde [d. e. de tre brødre Corte-Real’s] i hvilken passage det
‘ikke pleier at findes is på nogen tid av året. Grunden er den rivende strøm frå sjø
‘til sjø. På nordsiden av denne passage var John Scolus, en lods fra Danmark, i
‘året 1476.”
Derefter følger en historie om en Spanier som i 1541 skulde ha
været på sydsiden av denne passage med en trop soldater, og skulde
der ha fundet nogen skibe som var kommet dit med varer fra Cataya
(Kina). Fuldstændige umuligheter, som denne sidste historie, er altså
blandet sammen med meddelelser med sikkert historisk grundlag,
som Gaspar Corte-Real’s reise. Da meddelelsen om Scolus eller
Scolvus indeholder ting som ikke findes hos Gomara, synes den at
stamme fra en anden kilde; særlig er årstallet merkelig. At Scolus
er en lods fra Danmark mens lodsen Scolvus hos Gomara kom fra
Norge, er kanske mindre at hefte sig ved, da jo Norge og Danmark
var under en fælles konge, som bodde i Danmark.
På et engelsk kart fra 1582, (efter Frobisher’s reiser), som
tillægges Michael Lok, er det nordvest for Grønland et land hvorpå
det står: “Jac. Scolvus Groetland.” Da navnet her er skrevet Jac.
Scolvus er det ikke sandsynlig at det kan stamme fra det nævnte
dokument fra 1575. På det tilsvarende land, på Mercators kart fra
Jfr. R. Collinson, 1867, ss, 3 f.
]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
