Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pi ning,
Pothorst, og
Scolvus på
samme reise.
Endelig må nævnes at Georg Horn i sit verk Ulysses
pere-grinans (Löwen, 1671) efter at ha omtalt reiser av Islændinger
(Thylenses) til “Frisland eller Finmarken” [sic!], til Island,
Grønland, Skotland og Gotland under “auspiciis Margaretæ Semiramis
‘Dan., Sued., Norv” og dernæst Zeniernes reiser år 1390, sier han:
“Joh. Scolnus Polonus opdaget under Christian I’s, Danernes konges auspicier
‘Anian-strædet og landet Laboratoris år 1476.”
Anian-strædet var det sagnstræde, mellem Asien og det
nordvestlige Amerika, som det blev fortalt om og som optrådte på kartene
mer end hundred år før Bering-strædet blev opdaget av Russeren
Deshenev i 1648. Men navnet kan stundom være blit utstrakt til
hele det stræde, ovenfor s. 386 kaldt de Tre Brødres Stræde, som
antokes at gå til Stillehavet nordenom Amerika. Horn’s meddelelse
indeholder det nye at reisen skulde ha foregåt under Christiern I’s
auspicier; det kan tænkes at han har kjendt såvidt meget til
Danmarks historie, at han har trukket denne slutning fra årstallet 1476.
Dette er hvad det fra gamle kilder kjendes om denne Scolvus
og hans reise. Det bør erindres at navnet Labrador (i forskjellige
former) blev på kartene fra det 16. århundrede brukt både for
Grønland og Labrador, og var kanske oprindelig navn for det første.
Det er derfor sandsynligst at meddelelserne om Scolvus’s reise fra
først av har gjældt Grønland, som så i den første del av det 16.
århundrede er blit kaldt Labrador.
Sammenfattes hvad ovenfor er meddelt, så har vi: at på den
ene side er der oplysninger, fra helt forskjellige kilder, om en eller
flere reiser til Grønland under Pining’s og Pothorst’s ledelse, i
Christiern I’s tid, d. e. før 1481; på den anden side er der meddelelser,
sandsynligvis fra flere, men mindst fra to av hinanden uavhængige
’Danskeren Johannes Scolvuss (Scolwssen?) naadde omkring Aar 1476”. (Tydningen
av ordet “Quij” som folkenavn tør være sandsynlig, særlig da som av Bjørnbo
fremholdt samme ord forekommer som folkenavn på Vopell’s verdenskart fra 1445). Dette
biir følgelig den ældste hittil kjendte beretning om Scolvus’s reise, og det kan se ut
som at denne muligens har nådd et land vesten for Grønland, skjønt lite sandsynlig.
L’Ecuy eller Rouen globusen (av kobber) er åbenbart en kopi av Frisius-Mercator
globusen, og har de samme indskrifter. Det kan være til samme kilde (eller et
samtidig skrift av Gemma Frisius) at Hakluyt sigtet (jfr. foran, s. 385 anm. 2), og derfra
synes også flere meddelelser i det nævnte engelske dokument fra omkr. 1575 (s. 386)
at stamme. Da Gomara kalder Joan Scolvo “piloto”, som ikke står på globusen (men
derimot i det engelske dokument!), og han desuten ikke har årstallet kan han
muligens ha hat en noget forskjellig kilde. Av interesse er hvad Bjørnbo påviser, at
Frisius-Mercator globusen synes at røbe portugisiske forbindelser, og dens meddelelse
om Scolvus kan da også være kommet fra Portugal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
