Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjarmernes
tidlige
kulturforbindelse sydover.
at det oplyses om enten anfaldet skedde land- eller sjøveien. Nogen
år senere, i 1419, gjorde Nordmændene et hevntog og kom
“med en krigshær på 500 mand på “busser” og “snekker” og herjet i det kareliske
‘distrikt om Varzuga [på Kolahalvøen på nordsiden av Hvite-havet] og i flere sogn i
‘Savolotsjie [ved Dvina], bl. a. St. Nikolai [ved utløpet av Dvina], Kigøen og Kiarøen
‘[i Onega-bugten] o. fl. De avbrændte tre kirker og nedhugg kristne og munker, men
‘Savolotskerne hugg 2 norske snekker i sund, og de øvrige flygtet over havet.”1 “I
‘1444 drog Kareler med en krigshær mot Nordmændene, og sloss med dem, og 1445
‘kom Nordmændene med en hær til Dvina, herjet med ild og sværd Nenoksa [i bugten
‘utenfor Dvina] dræpte nogen og førte andre i fangenskap; men Dvina-indbyggere ilte
‘efter dem, nedhugg deres “voivoder” [hærførere, høvdinger] Ivar og Peter, og fanget
‘40 mand som blev sendt til Novgorod.”1
Det anførte vil være nok til at vise at kjendskapet til farten
på Hvite-havet stadig holdt sig i Norge. Denne forbindelse tok til
omkring begyndelsen av det 16. århundrede, og dette fik
avgjørende indflydelse på Engelskmændenes såkaldte gjenopdageise av
Hvite-havet.
Ved at læse Ottar’s fortælling og de ældste norrøne beretninger
om Bjarmelands-færder må det slå os at de Bjarmer som det
fortælles om synes at ha hat en overraskende høi kultur. Som også
prof. Olaf Broch har fremholdt for mig, kan dette tyde på at der
har været en forholdsvis livlig forbindelse længe før den tid langs
Dvina og Volga mellem folkene ved Hvite-havet og ved det Kaspiske
Hav og Sorte-havet (ved overgang fra Volga til Don). Denne
forbindelse kan i hine ældre tider, før endnu Russerne hadde sat sig
fast i øvre Volga’s område, ha gåt østenom Slaverne gjennem
finsktalende folk hele veien like fra nedre Volga og de finske Bulgarer
(jfr. Mordviner-stammer den dag idag).
Det forekommer mig at forskjellige meddelelser i den arabiske
literatur1 2 kan tyde på en slik forbindelse. Araberne fik oplysninger
om nordlige strøk gjennem sin handelsforbindelse med det
muhammedanske, finske folk Bulgarerne, hvis hovedstad Bulgar lå ved
Volga3 (nær den nuværende by Kazan), og var møtested for
kjøp-mænd kommende opover elven sydfra og nedover elven nordfra.
Særlig interesse har omtalen av det gådefulde folk Wisu langt i
nord. Det er åbenbart samme navn som Russernes Ves (Vesserne)4
1 De rusiske krøniker i oversættelse, Suomi for 1848.
2 Prof. Alexander Seippel har git mig værdifuld hjælp ved oversættelsen av de
arabiske forfattere.
3 Volga kaldtes ofte Itel efter byen av dette navn, men fik senere navn efter
Bulgar (Bolgar = Volga).
4 Jfr. Frähn, 1823, s. 218.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
