- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
402

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vanskelig at forstå hvorfor netop havet hinsides denne ø skulde
særlig forbindes med de gamle forestillinger om det mørke eller
tåkede, og det størknede eller isfyldte hav; is og mørke
forekommer ingensteds i senere kilder forbundet med Vinland på den vis.
Rigtignok ligger i arabiske sagn øer i vest nær Mørkets Hav (jfr.
kap. XIII), og rigtignok er det Forjættede Land i de irske sagn
omgit av mørke (= skodde) liksom de norske huldrelande og de
islandske alvelande; men hvis det var ad en slik vei Adam har fåt
sin forestilling, da vilde det i end høiere grad vise hvor sagnagtig
hans beretning er. Skulde Adam ha blandet navnene Vinland og
Finland (d. e. Finmarken) sammen (jfr. ss. 154, 289, 337), kunde det
også være naturlig for ham at tænke sig at det bak det var is
og mørke.

Det har været opfattet som at det havsvelg som kong Harald
og de frisiske adelsmænd holdt på at bli slukt av, skulde være av
nordisk eller germansk oprindelse [jfr. S. Lønborg, 1897, ss. 173 f.].

Havsvelg. Det synes utvilsomt at svare til det norrøne Ginnungagap [jfr. G.

STORM, 1890, ss. 340 ff.]; men et spørsmål er det hvor tidlig dette
opstod? Jeg har før (ss. 9, 10, 14) fremholdt den sandsynlige
sammenhæng mellem det og Grækernes Tartaros (og Anostos) eller
Khaos, og har (ss. 121 f.) pekt på at Paulus Warnefridi har fåt sit
havsvelg derfra, han kalder det også Khaos. Men nu har åbenbart,
som nævnt, Adam fåt sin skildring av havsvelget fra Paulus, og der
biir således fuld sammenhæng. Nævnes kan også den merkelighet
at netop slikt et havsvelg fortæller Lukian om i Verae Historiae:

“Vi seilte gjennem et krystalklart gjennemsigtig vand så længe til vi blev nødt
‘til at stanse foran en stor vandkløft .... Det hadde manglet lite på at vort skib var
‘blit trukket ned i denne avgrund, hvis vi ikke hadde tat ind seilene endnu i rette
‘tid. Som vi nu stak hodene frem og så ned, så vi et dyp på tusen stadier, foran
‘hvilket sind og forstand stod stille for os . . . Tilslut rodde de med megen møie
over på en bro av vand som var spændt over avgrunden. [Wieland, 1789, IV, s. 222].

Hermed kan sammenstilles at i det irske sagn (Imram Maelduin) kommer
Mael-duin og hans fæller til et hav likt grønt glas, det var så klart at solen og havets
grønne sand var synlig gjennem det. Derfra nådde de til et andet hav som var lik
tåke (skyer), og det syntes dem som om det kunde bære hverken dem eller skuten,
de så i havet under sig smykkede mennesker og et yndig land, o. s. v.; men da de
også så et stort uhyre dernede, som spiste en hel okse, grep frygt og bæven dem, for
de mente, at de vilde ikke komme over dette hav uten at falde igjennem og der ned,
fordi det var så tyndt som tåke; men de nådde da med stor fare over [jfr. Zimmer,
1889, s 164].

Uagtet som før nævnt (s. 274), Lukian ikke synes at ha været
læst i Vest-Europa før i det 14. århundrede, så kan jeg ikke komme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free