Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Island heter det i Geographia:
“Yselandia er det ytterste strøk i Europa bortom Norge mot nord .... Dets
‘fjernere dele er stadig nediset ved verdenshavets kyst mot nord, hvor havet fryser
‘til is ved den forfærdelige kulde. Mot øst har det det Øvre Skytien, mot syd Norge,
‘mot vest det Hiberniske Ocean . . Det er kaldt Yselandia som isens land, fordi der
‘sies fjeldene at være frosset sammen til isens hårdhet. Der findes krystaller. I det
‘strøk findes også meget store og vilde hvite bjørner, som bryter istykker isen med
‘sine klør og gjør store huller, gjennem hvilke de dukker ned i vandet og tar fisk
‘under isen. De trækker dem op gjennem de nævnte huller, og bærer dem ind til
‘stranden, og lever derav. Jorden er ufrugtbar på grøde undtagen på få steder . . .
‘Derfor lever folket for største delen av fisk og jagt og av kjøt. Sauer kan ikke leve
der for kulden, og derfor beskytter indbyggerne sig mot kulden og dækker sine
legemer med skindene av de vilde dyr de tar på jagt . . . Folket er meget tykfaldent,
’kraftig, og meget hvitt (alba)."
I Higden’s Polychronicon omtales også Gothia som nedre
Skytien, men blandt Asiens provinser, skjønt det sies at det ligger i
Europa; det har i nord Dacia og Nordhavet. Men i dette verk
er den geografiske forvirring blit større; som før nævnt (s. 313)
beskrives Nordboenes lande sammen med Insulae Fortunatae,
Wynt-landia o. s. v. som øer i det ytre verdenshav. Uoverensstemmelsen
mellem Higden’s tekst og hans kart gir et indblik i hvor liten vegt
det på den tid blev lagt på at kartene skulde ligne virkeligheten, de
er væsentlig bare grafiske skemaer. Sandsynligvis var Higden’s kart
delvis kopi efter et ældre, og han har ikke tænkt på ønskeligheten
av at bringe det i bedre overensstemmelse med sin tekst.
En særegen stilling blandt de tidlige middelalderske karter ind-
Cottoniana-tar det såkaldte “angelsaksiske verdenskart” eller Cottoniana (av- kartet
bildet ss. 140, 141) som findes i British Museum. Dets alder er
usikker, det kan tidligst være fra utgangen av 10. årh., men
muligens så sent som 12. årh. (jfr. K. Miller, III, 1895, s. 31). Det viser
ingen overensstemmelse med Priscian’S tekst (latinsk oversættelse
av Dionysios Periegetes, jfr. foran s. 87), hvortil det er føiet.
Mange av navnene kunde heller stamme fra Orosius, der er også
stor likhet med Mela (jfr. ss. 66 ff.), og i visse måter med de før
nævnte middelalderske karter, om end fremstillingen av norden er
forskjellig. Sandsynligvis ligger et ældre, kanske romersk (?), kart
til grund. Navneformer som Island, Norweci1 (Norwegia), Sleswic,
Sclavi kan minde om Adam av Bremen, men kan også være ældre.
Dette kart er vistnok mindre skematisk end den utprægede
hjulkart-type, men det har ikke meget større likhet med virkeligheten, om
1 Nero, som står foran dette ord på kartet (se s. 141) er overstrøket, og har
åbenbart været en feilskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
