Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Al-Gazål’s
reise til
Magåserne.
De vestlige Arabere kom i berøring med norden gjennem de
normanniske vikinger, som de kaldte Magus (jfr. s. 330), og som i
det 9. årh. og senere gjorde flere plyndringstog til den Pyrenæiske
Halvø. Deres første anfald på det mauriske rike i Spanien synes
at ha været i 844, da de bl. a. også indtok og herjet Sevilla. Efter
dette tog opstod det, fortæller en arabisk forfatter, et venskapelig
forhold mellem Spaniens sultan ‘Abd ar-Rahmån II og “Magusernes
konge”, og den første skal, efter en beretning hos Abu’l-Khattåb
‘Omar Ibn Dihja1 (død omkr. 1235), endog ha sendt en ambassadør
al-Gazål til den sidstes land. Ibn Dihja sier at han har tat
beretningen fra en forfatter Tammåm Ibn ’Alqama (død 896) som igjen
skulde ha fåt den fra al-Gazål’s egen mund. Den er åbenbart
upålitlig, men kan muligens ha en historisk kjerne. Magus-kongen
hadde først sendt en ambassadør til ‘Abd ar-Rahmån for at be om
fred(?); for at bringe svar og en gave fulgte så al-Gazål tilbake
med denne i et eget vel utrustet skib. De kom først til en ø ved
grænsen av Magus-folkets land2. Derfra reiste de til kongen, som
bodde på en stor ø i oceanet, hvor der var vandstrømmer og haver.
Den var tre dagsreiser eller 300 mil [arabiske] fra fastlandet.
“Der var en utallig mængde MagAser, og i nærheten var det mange andre øer,
‘store og små, alle bebodd av Mag user, og det som ligger nær dem av fastlandet
til-‘hører dem også, i en utstrækning av mange dagsreiser. De var dengang hedninger
‘(Magiis); nu er de kristne, for de har forlatt ilddyrkelsen sin gamle religion3, bare
‘indbyggerne på nogen øer har beholdt dem. Der gifter man sig endnu med sin mor
‘eller sin søster, og andre avskyeligheter begås det også der [jfr. Strabo om Irerne,
‘foran s. 63]. Med dem der ligger de andre i krig, og de bortfører dem i slaveri.”
Denne omtale av mange øer med samme folk som har
besiddelse også på fastlandet kan passe på det danske ørike; men Irland,
med Man, de skotske øer, o. s v., ligger nærmere, og passer desuten
bedst med de 300 mil fra fastlandet.
Derefter fortælles det om mottagelsen ved kongens hof og
opholdet der, og særlig om hvordan den smukke og smidige mauriske
gesandt gjør kur i prosa og på vers til dronningen 4 som var meget
imøtekommende. Da Ibn ‘Alqama spurte al-Gazål om hun da
virkelig var så vakker som han lot hende høre, svarte denne kloke
1 Jfr. R. Dozy, 1881, ss. 267 ff.
2 Denne ø kan ha været Loire-Normannernes 0 Noirmoutier (efter A Bugge).
8 Det er navnet Magiis av græsk Magos, (Mager, ildtilbeder, jfr. s. 330) som har
forledet forfatteren til denne feiltagelse. Magus blev brukt kollektivt om hedninger i
sin almindelighet, men særlig om de nordiske vikinger [jfr. Dozy, 1881, II, s. 271].
4 Hendes navn kan læses Bud (Bodhild?), eller — efter Seippel’s påvisning —
med en ubetydelig rettelse Aud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
