Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i hvert fald er det sikkert at Italienerne i middelalderen ikke
kjendte den græske kartkunst, og dette kan på en vis ansees som
en fordel; for derved blev de nødt til at finde sin egen
fremstillingsmåte. For den græske tænkning hadde hovedsaken været at finde
det bedste uttryk for verdenssystemet og for oikumenen, at løse
problemer som at overføre en kuleflate til planet ved projektioner,
o. s. v.; mens sansen for nøiagtig detaljkundskap var mindre. Den
italienske sjømand og karttegner gik uhindret av teorier like løs på
naturen, og for ham faldt det da som selvfølgelig at avsætte på kartet
kyster og øer nøiagtigst mulig efter de seilte kurser og avstander,
uten at tænke på at sjø og land danner en kuleflate.
De italienske sjøkarter synes særlig at være blit utviklet i de
nord-italienske republiker, Genua og Pisa, og delvis Venedig. Senere
lærte også Katalanierne på de Baleariske Øer og i Spanien
(Barcelona og Valencia) kunsten, sandsynligvis fra Genua. Kartene har
med rette vakt beundring ved sin virkelighetstro og detaljerte
fremstilling av de av Italienerne og Middelhavets sjøfolk kjendte kyster;
verden hadde tidligere ikke frembragt noget sidestykke til en slik
fremstilling. Det viser at den tids sjøfolk var mestere i at bruke
sit kompas1, og at gjøre op sit bestik. Det merkelige er at allerede
de første kjendte kompaskarter fra begyndelsen av 14. årh. hadde
en så fuldendt form, at det i de følgende tider var lite at føie til
eller forbedre på dem. Det kunde se ut som om denne kart-type
med ett sprang fuldt færdig frem, som Athene av Zeus’s hjerne, og
uten at vi kjender nogen forløpere; den holdt sig med sin
fremstilling av Sortehavets, Middelhavets, og Vest-Europas kyster omtrent
uforandret gjennem tre århundreder. Det er noget gådefuldt ved
dette. Vi må ialfald tro at disse karter er blit utviklet ved mange
mindre specialkarter gjennem hele det 13. årh., men selv dette synes
et kort tidsrum for utviklingen av en såvidt fuldstændig fremstilling,
som derefter blev omtrent stereotyp. Det er væsentlig kystene som
fremstilles og som har mange navne, mens det inde i landene er
forholdsvis få, hvilket jo er naturlig for sjøkarter.
1 Hvor tidlig man hadde kjendskap til kompassets misvisning er usikkert. Om
den var kjendt, synes det ialfald ikke at være tat noget hensyn til den i den første
tid; og kystlinjene på kartene kom således til at bli avsat efter de magnetiske kurser
og ikke retvisende. Senere förutsattes en konstant misvisning, og kompasset blev rettet
i overensstemmelse dermed, men rettelsen blev noget forskjellig i de forskjellige byer,
hvor kompasser blev laget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
