Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da den italienske handel ikke rakk længer nord end til Flan-
Kompas-dem og England (hvorfra det kom uldvarer) er det også karakteri- ka,tenes ut
stisk for kompaskartene, at deres detalj-fremstilling av kysten nar
til syd-England og til Sluis i Flandern, og til mundingen av Schjelde.
Længer seilte ikke de italienske skibe; hinsides denne grænse
begyndte Hanseatenes handelsherredømme. Kompaskartenes
fremstilling av meste delen av Irland, det nordlige England, Skotland,
Tysklands nordkyst, Danmark, Østersjøen, og det skandinaviske
norden, har en fra de søndenfor liggende kyster fuldstændig
forskjellig karakter. Kystlinjene er der åbenbart trukket skematisk,
og mer eller mindre hypotetisk, navnene (væsentlig på enkelte havner,
stiftsbyer og øer) er også påfaldende få. Det viser sig klart nok,
at disse kyster ikke kan være tegnet efter seilte kompaskurser, og
efter opgjort bestik; det er fremstillinger som er bygget på anden
eller tredjehånds meddelelser. Derfor kan også de nordlige
landformer veksle adskillig i de forskjellige typer av kompaskarter.
Vi vet lite om de kilder hvorfra de har hentet sin fremstilling
av norden; sandsynligvis er de flere og av forskjellig art. Et blik på
de gjengitte karter (ss. 455, 460J vil overbevise om at nordens-billedet
skiller sig sterkt fra hvad vi finder på hjul-kartene, og fra hvad
oldtidens karter sandsynligvis hadde. Det er et avgjort skritt henimot
virkeligheten, om end fremstillingen fremdeles er ufuldkommen. I en
hel række av disse karter viser nordens-billedet visse typiske drag.
Den tyske kyst og Jylland går ret mot nord fra Flandern, derved
kommer den meget for nær Britannien, og Nordsjøen blir bare en
smal vik. Jylland har allerede på de ældste karter (Dalorto’s kart
s. 455) en ganske god form. Norge, hvis kyster betegnes ved
fjeld-kjeder, har en nogenlunde rigtig beliggenhet i forhold til Jylland,
men kommer derved også for langt vest, og for nær England.
Det er desuten blit for bredt. Skagerak kommer nokså rigtig frem,
men de danske øer med Sjælland, helst som en rund ø, lægges
i Kategat nordøst for Jylland. Dette forrykker billedet sterkt.
Sverige er meget for lite, og har for liten utstrækning mot syd,
Østersjøen har en eiendommelig form; den strækker sig langt mot
øst, og har en merkelig indsnevring på mitten ved at den tyske
kyst danner en stor bøining mot nord henimot Sverige. I den større
utvidning i dens indre del ligger Gotland. Den Botniske Bugt
synes ukjendt. Øene nord for Skotland: Shetland (gjerne kaldt
scetiland, sialanda eller stillanda), Orknøene, og ofte Katanes som
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
