Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en 0, kommer vest for Norge, ofte anbragt nokså vilkårlig, og i
feilagtig rækkefølge. Tille (Thule), den runde ø på nordøstkysten
av Skotland, er et eiendommelig træk på mange kompaskarter.
Dens oprindelse er usikker, men muligens kan den ha forbindelse
med at Romerne mente at ha set Thule nord for Orknøene(?) (jfr.
s. 82). Navnene i norden er i de store træk de samme på de fleste
kompaskarter1, og den ene karttegner har kopiert den anden; derved
er også mange palæografiske feil kommet ind, som siden går igjen.
Et eksempel: Østersjøen kaldes oprindelig mar allemania, dette
læses av katalanske karttegnere for mar de lamanya, også skrevet
de lamaya, og derav kommer igjen mar de la maya (jfr. ss. 458,
461). Et andet eksempel: Bergen kaldes oprindelig bergis (jfr. s.
451) så forvansker en karttegner det til bregis, og siden biir byen
hetende så (jfr. s. 460). Hvorfra disse navne først er kommet, vet
vi ikke; for en del kan det vel være fra sjøfolk, for en del ad literær
vei. Det sidste må vel gjælde navne fra indlandet. Der er også
forskjellige legender eller indskrifter på disse karter, f. eks. i Norge,
i Sverige, i Østersjøen, øene i Nordhavet, og på Island. For flere
av disse legenders vedkommende kan det sikkert nok påvises at
de må ha literær oprindelse. Enkelte av dem (f. eks. legenden om
Norge) må delvis stamme fra Geographia Universalis. Andre har
forbindelse med forfattere som Giraldus Cambrensis, Higden, o. fl.
Det kunde også pekes på visse likheter med arabiske forfattere,
særlig Edrisi; men om ikke dette for en del skyldes, at begge har
hentet fra samme kilder, er usikkert.
Det første kjendte kompaskart, det såkaldte Carte Pisane, fra
omkr. 13001 2, når ikke længer nord end kysten av Flandern og
syd-Carignano’s England. Men allerede det kompaskart3 som er tegnet av den
kart, nær- genuesiske prest Giovanni da Carignano (død 1344), åbenbart kort
meste å.T
efter 1300 ^ e^er 1300, har en fremstilling av Britannien, Irland, Orknøene,
og det skandinaviske norden med Østersjøen. At disse strøk bare
er hypotetisk fremstillet, og ikke hører til det egentlige
kompaskart, antydes også derved at de delvis ligger nordenfor nettet av
kompas-streker. Det er væsentlig et landkart med mange navne i
1 Bjørnbo og Petersen [1908, tab. 1, ss. 14 ff.] har git en sammenstilling av disse
navne fra de vigtigste kompaskarter,
2 Gjengit av Jomard, 1879; Nordenskiöld, 1897, s. 25.
8 Gjengit av Th. Fischer-Ongania, 1887, pl. III [jfr. ss. 117 ff.]; Nordenskiöld,
1897, pl. V. Jfr. Bjørnbo, 1909, ss. 212 f.; Hamy, 1889, ss. 350 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
