Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av Bjørnbo [1909, ss. 211 f.] fremholdt, ha fåt meddelelser av
nordtyske geistlige som hadde fåt sit nordensbillede dannet ved studiet
av Adam av Bremen og Saxo; men nogen nødvendighet for en slik
antagelse synes det mig ikke at være, han kan like godt ha fåt
direkte meddelelser, fra stedkjendte folk, mens navnene vel i stor
utstrækning er literære. Hvis vi antar at det er Pietro Vesconte
som har tegnet alle karter, kan han ha fåt sine oplysninger om
norden gjennem Sanudo selv; men underlig kan det da synes, at
han ikke allerede brukte disse til sit første kart. Vi måtte da
anta at det væsentlig har været efter dette at det blev samarbeide
mellem dem.
Men her kommer endnu en vanskelighet, og det er den tredje
fuldstændig forskjellige form av nordens-billedet som findes på det
tilsvarende verdenskart i Sanudo-håndskriftet i Paris. Der er den
skandinaviske halvø på en uforklarlig vis delt op i flere øer, hvorav
den største har navnet Scania de regno dacie eller scädinaua.
Nordenfor den er en langstrakt ø gotlandia, som av nogen har været
læst yrlandia eller yslandia, og gjort til Island [som hos Thoroddsen,
I, 1897, s. 84]. Noruegia står utenfor randen av kartet nord for
Jylland [kaldt dada], og navnet prouincia noruicie står på
vestkysten av Jylland, som har fåt en fantastisk stor utstrækning
nordover med mange bugter. På en ø ute i havet nord for Rusland
[rutenia] står kareli inddeles. Hele denne fremstilling er jo
fuldstændig uoverensstemmende med de andre Sanudo-karter, og det
er vanskelig at forstå, at Vesconte kan ha tegnet også dette, om
end verdenskartet forøvrig kan ha megen likhet med de andre fra
hans hånd. Det kunde ligge nær at tro, at det er en anden mand som
har flikket på denne del av kartet, og indført helt misforståtte ideer.
En merkelighet ved det er at det kanske er det første som har en legende om
norden. På den store ø i Østersjøen (?) står det nemlig: “In hoc mari est maxima
“copia aletiorum’’ [i dette hav er den største mængde sild?] Det kan efter Bjørnbo’s
mening sigte til sildefisket i Øresund1.
Av grundlæggende betydning for fremstillingen av norden på
de katalanske kompaskarter blev den type som først kjendes fra
Dalorto’s Angellino de Dalorto’S kart fra 1325 (eller 1330?) og kartet fra 1339
kart 1325. signert Angellino Dulcert som utvilsomt er samme mand. Man
har ment at han var av en kjendt genuesisk familje Dalorto, og at
1 K. Miller [III, 1895, s. 134] læser alcuorum istedenfor aletiorum, og det måtte
da bli “den største mængde flyvende” [d e.. fugl, hvilket også kunde passe på norden.
Men Miller’s læsning er åbenbart feilagtig, efter hvad Bjørnbo har set på originalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
