Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det første kart er tegnet i Italien, mens det sidste sikkert er tegnet
på Majorka, kanske enten av en kopist som har forvansket Dalorto
til Dulcert, eller av ham selv, som i så fald må antas at ha git sit
navn en mer katalansk sving ved bosættelsen på Majorka. Men
ialfald har disse karter hat italienske forbilleder, dette kommer
tydelig frem i navnenes form [jfr. Kretschmer, 1909, ss. 118 f.].
De to karter er meget like. Det ældste, fra 1325 (1330?) S gir
en fyldigere fremstilling av norden og Østersjøen end noget tidligere
kjendt kart (se
billedet). I navnene
viser det
sammenhæng både med
Carignano’s kart og
med Marino
Sanu-do, men nye navne
og oplysninger er
kommet til,
fremstillingen av
Britan-nien og Irland er
rigtigere, og likeså
er det en rimeligere
fremstilling av det skandinaviske norden og av Østersjøens
utstræk-ning end på Carignano’s kart. Blandt nye navne i norden kan
nævnes trunde [Trondhjem, jfr. Throndemia i Historia Norwegiæ],
end videre alogia på en by på vestsiden av Norge; det er åbenbart
Halogia [Hålogaland], hvilken navneform brukes bl. a. i Historia
Norwegiæ og av Saxo. Et andet navn længst nord, og desuten ved
Norges sydvestlige hjørne, er alolandia (se billedet). En kunde
tænke sig at navnets form og dets anbringelse på disse to steder
skyldes en sammenblanding av navnet Hålogaland med Hallandia
(hos Saxo) og alandia på Sanudo-Vesconte’s kart (se s. 453).
Det vil sees at Norge, som angis som et utpræget fjeldland1 2, har
på dette kart fåt en svær utstrækning i bredde, så dets vestkyst
kommer på samme længdegrad som Britanniens vestkyst. I
indskriftene i Norge står det at fra dets ødemarker bringes “fugler
‘kaldt Gilfalcos” (jagtfalker), og længst nord står det:
1 Jfr. A. Magnaghi, 1898. Årstallet er noget utydelig på kartet og det er usikkert
om der står MCCCXXV eller MCCCXXX.
2 Den mørke tone langs kysten og tvers over landet antyder fjeldkjeder.
Norden på Dalorto’s kart fra 1325. Nettet av kompasstre
ker er utelatt. Bare nogen av navnene er tat med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
