Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de manj, eller maidas, o. s. v. Navnet Isula de montonis er vanskelig at forstå. Hvis
vi tør tro, at det er en skrivfeil for moltonis (eller kanske moutonis, latinisering av
det franske mouton?), kunde det mene saue-øen fra Navigatio Brandani, som
oprindelig var Dicuil’s Faerøer (jfr. s. 274). Også ved dette navn føres vi da til Irland \
Samtidig er også en anden irsk sagnforestilling kommet ind på kartet fra 1325,
og følger trofast øen Brazil på dens vandring gjennem alle senere tiders
kompas-karter ; det er den lykkelige sjø, lacus fortunatus, med øene insulle sci lacaris [Lough
Keara eller Lough Korrib?], som var så mange at det senere heter at det var en for
hver dag i året. På Perrinus Vesconte’s kart fra 1327 findes samme sjø med de mange
øer, og såvidt jeg kan tyde den sterkt formindskede gjengivelse i Nordenskiölds
Periplus (pl. VII) står der: “gulfo de issolle CCCLVIIP beate et fortunate” (de 358
salige og lykkelige øers golf), slik som det også står på enkelte senere karter3. Om
denne lykke-sjø, og likeledes øen Brazil, findes på kartet over de Britiske Øer i samme
tegners atlas fra 1321 har jeg ikke kunnet undersøke; golfen med de 358 øer skal findes
på Vesconte-Sanudo karter [jfr. Harrisse, 1892, ss. 57 f.].
Angellino Dulcert’s (Dalorto’s) kart fra 13394 adskiller sig i
sin fremstilling av norden, noget fra kartet fra 1325 (1330?) derved
at Norge har fåt en smalere og mer rektangulær form, med bare
de fire odder på sydsiden som er de største på kartet fra 1325, mens
landet med de mindre odder vestenfor disse er blit bortskåret,
hvorved den smalere form er opståt5. 1 2 * 4 5
ha kjendt det irske sagn om denne ø. Begge sætter øens forekomst på Pizigano-kartet
(1367) i forbindelse med de grønlandske Marklands-fareres komme til Norge 1348, idet
de ikke kjendte til at øen findes på tidligere karter. Storm tænkte sig endog, at ordet
brazil kunde ha gåt over til at betegne en skog-ø i almindelighet, og kunde da være
gjenklang av det norrøne navn Markland (skogland). Endnu Jos. Fischer [1902, s.
110] er hildet i den samme vildfarelse, men har været opmerksom paa at navnet
allerede findes på Dalorto’s kart fra 1339. Kretschmer [1892, ss. 214 ff.] har ofret øen
Brazil et kapitel, men må opgi at finde navnets og øens oprindelse, idet han anser
avledning fra farvetræets navn for usandsynlig. Hamy [1889, s. 361] har imidlertid
været opmerksom på øens sammenhæng med det irske sagn om O’Brazil.
1 Indskriften ved den nordligste Brazil-ø på Pizigano-kartet læste Buache som:
ysola de Mayotas seu de Bracir, mens Jomard gjør det til: h cotus sur de Bracir.
Kretschmer [1892, s. 219] har undersøkt kartet, men kan hverken læse det ene eller det
andet, da skriften er utydelig. Derimot gjør han opmerksom på at Graciosus
Benin-casa’s kart fra 1482 har ved den samme ø et tydelig læsbart montorio (på et kart fra
1574 findes mons orius), men som han heller ikke kan forklare. Hertil kan føies at
på et anonymt kompaskart fra 1384 [Nordenskiöld, 1897, pl. XV] læses på en
tilsvarende ø monte orius, på Benincasa’s kart fra 1457 montorius og på Calapoda’s fra 1552
montoriu [Nordenskiöld, 1897, pl. XXXIII, XXVI]. Det er åbenbart vort montonis
på Dalorto’s kart fra 1325 som gaar igjen.
2 Tallet med de foregående ord står åbenbart også i linjen under.
8 Jfr. Th. Fischer, 1886, ss. 42 ff.; Hamy, 1889, s. 366; Magnaghi, 1899, s, 2. Jeg
har ikke kunnet finde denne legende på Dalorto’s kart fra 1339 (på gjengivelsen i
Nordenskiold’s Periplus pl. VIII) hvor Magnaghi påstår den skal findes.
4 Jfr. Hamy, 1888; 1903; Nordenskiöld 1897, pl. VIII; Kretschmer, 1909, s. 188.
5 Det er samme form som på de senere karter ss. 458, 460.
Dulcerfs
(Dalortos’s)
kart fra 1339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
