Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(kaldt no. 16) findes den samme øgruppe betegnet “Island”, og har
her fåt en lang indskrift (se næste side; jfr. også Bjørnbo og
Petersen, 1908, s. 16), som delvis er ulæselig, men hvor det heter,
at “øene er meget store”, at „folkene er smukke, store, og blonde
mennesker, landet er meget koldt,” o. s. v. Navnet Grønland
forekommer heller ikke på dette kartl.
Til samme type av katalanske karter hører ogsaa det kjendte
Karl V’s verdenskart eller Katalanske Atlas, fra 1375, endvidere
Mecia de Viladestes kart fra 14131 2 og mange andre 3 * * * * 8.
En forskjellig fremstilling av norden, særlig av den Skandinaviske
Halvø, finder vi i det anonyme atlas fra 1351, opbevart i Florens
1 På gjengivelsen ss. 461 står det gronlandia i indskriften i Østersjøen, optat
efter Bjørnbo og Petersen’s læsning [1908. s. 161. Stipendiat O. Vangensten har
undersøkt originalen i Florenz og fundet at dette er en feillæsning, idet det står
gotlandia.
* På dette kart står det i Nordhavet vest for Norge et billede av et skib med
ankeret ute ved siden av en hval, og med følgende forklaring [jfr. Bjørnbo, 1910
s. 121]: “Dette hav kaldes “mar bocceano”, og deri findes store fisker, som
sjomæn-‘dene tror er småøer og lager herberger på disse fisker, og sjømændene gaar iland på
‘disse holmer og gjør op ild, og fyrer så kraftig paa at fisken merker varmen og sætter
‘sig i bevægelse, og de når ikke i rette tid at komme om bord og går fortapt; og de
‘som vet det, går i land på den nævnte fisk, og her lager de så remmer av ryggen og
‘sætter hodet på skibsankeret fast, og på den måte flår de skindet av den, hvorav de
‘lager saraianes [rep?] til sine skibe, og av dette skind lager man gode presenninger
‘til høistakker”.
Vi har her en sammensmeltning av to sagnagtige træk. Det ene er den store
fisk i Navigatio Brandani, hvor de går iland, gjør op varme for at koke lammekjøt,
og så begynder fisken at røre på sig, og brødrene styrter til skibet hvor de biir tat op
av Brandan, mens øen forsvinder, og de kunde endnu se varmen, de hadde gjort op,
to mil borte. Brandan sa dem da at det var den største av alle fisker i havet, den
forsøker altid at nå halen med hodet [lik Midgardsormen, jfr. foran s. 275] og dens
navn er Jasconicus. Det samme sagn omtales i et angelsaksisk digt [Codex Exoniensis,
ved Benj. Thorpe, London, 1842, ss. 360 ff.], om den store hval Fastitocalon, hvor
skibe kaster anker og folkene går iand og gjør op ild, hvorefter hvalen dukker under
med skib og folk. Forestillingen om en slik ølignende fisk findes også i sagnet om
havguva (jfr. Kongespeilet) eller kraken i norden og stammer vel fra orienten.
Fortællinger om landing på en tilsyneladende ø som pludselig viser sig at være en fisk,
findes jo i Sindbad’s første reise, desuten hos Qaswini (hvor fisken er en vældig
skildpadde), og allerede hos Pseudokallisthenes i 2. årh. [III, 17, jfr. E. Rohde, 1900, s. 192].
Det andet træk om flåningen av skindet er åbenbart samme træk som allerede
findes hos Albertus Magnus (død 1280) og som må henføres til fabelforestillinger om
fangst av hvalross som også kaldes hval (se foran s. 408). At hvalrosshuden brukes til
skibstaug, er jo kjendt nok, men at det også skulde brukes til presenninger over
høistakker, er ikke rimelig, da det sikkert var altfor værdifuldt til det.
8 Jfr. også det anonyme katalanske kart i Biblioteca Nazionale i Napoli, gjengit
i Bjørnbo og Petersen, 1908, pl. I.
Viladeste’s
kart fra 1413.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
