Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(jfr. s. 452), o. a., skulde det gå ind en havbugt på nordsiden av den
skandinaviske halvø. Efter fremstillinger som på Lambert-kartet
fra Gent (jfr. s. 426) hadde denne havarm samme form som
havarmen på sydsiden av Skandinavien, og mellem disse to havarmer
skulde det bare være et smalt eide som forbandt halvøen med
fastlandet (jfr. Saxo). På Nancy-kartet er da også Skandinaviens
nordkyst blit tegnet næsten aldeles lik sydkysten, med det samme
antal odder og bugter, hvilke endog i formen er meget nær
tilsvarende. På denne vis kan Clavus’s Nordhindh Bondh [Norörbotn],
også kaldt Tenebrosum mare [d. e. det mørke hav] eller Quietum
mare [det ubevægelige hav], være kommet istand. Denne merkelige
havbugt forbindes på kartet med Østersjøen ved en kanal (som også
omtales i Wiener-teksten). Derved biir altså Skandinavien i
virkeligheten til en ø. Dette kan ikke Clavus ha fåt fra nogen kjendt
nordisk kilde, omend som før nævnt (s. 452) Saxo sier at det næsten
er en ø; men slike forestillinger synes at ha forekommet i Italien
(jfr. foran om Pietro Vesconte’s verdenskart s. 452).
Norges sydkyst [med Stauanger] og Grønlands sydpynt kom på
Clavus’s kart til at beholde samme indbyrdes breddeforskjel, på
halvanden grad, som de tilsvarende steder på Medici-kartet, og fik meget
nær de samme breddegrader som de får på dette kart, hvis en der
indfører en breddeskala beregnet efter kartets fremstilling av
Spanien (Gibraltar-strædet) og Frankrig (Bretagne), og bruker
Ptole-maios’s bredder for disse lande. Dette er gjort på gjengivelsen av
det Mediceiske verdenskart s. 462l. Længdegrad-skalaen er beregnet
i samme forhold dertil som hos Ptolemaios. I et skrift, lik det som
er optat i Rymbegla’s 4. del [1780, s. 474], kan Clavus ha fundet at
Bergen lå på 60°, og har så anbragt byen på Norges vestkyst på
denne bredde efter sin egen breddeskala (på høire side av
Nancy-kartet, se s. 472). I forhold til Norges sydkyst kom Bergen derved
8A grad sydligere end c. bergis på Medici-kartet (s. 481). Regnet
1 Da det er adskillig forskjel mellem Europas kystlinjer pa Ptolemaios’s karter
og på Medici-kartene så vil den breddeskala man får, komme til at veksle efter hvilke
holdepunkter man vælger for bestemmelsen av den. De her nævnte punkter var de
første jeg forsøkte, og da den derved erholdte skala syntes at stemme merkelig godt
med Clavus’s yngre kart, er jeg blit stående ved den, skjønt Clavus selvfølgelig kan
ha gåt frem på en noget forskjellig vis ved bestemmelsen av skalaen på sit kart;
særlig har han vel på det ældre kart lempet det så at gradlinjen for 63 0 kom til at gå
gjennem den til Ptolemaios’s Thule svarende sydligste del av Norge. For at stemme
bedre med dette (jfr. Nancy-kartets venstre breddeskala), burde derfor breddegradene
på kartet s. 481 økes en halv grad, og på kartet s. 462 henimot en grad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
