Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Norges nordligste grænse, mellem to steder Ynesegh og
Mestebrodh, lot Clavus Nordbotten (Nordhinbodhn) ved en smal
kanal forenes med Gotlandshavet (Østersjøen), og litt længere nord,
på 67°, sier han at
“den ytterste grænse er betegnet med et krucifiks, forat de kristne ikke uten
kon-‘gens tilladelse skal våge at trænge videre frem, ikke engang med stort følge.” “Og
‘fra dette sted mot vest bor på et meget langt landområde først Wildlappmanni
[Vild-‘Lapper, d. e. fjeldlapper? jfr. s. 175], ganske vildtlevende og behårete mennesker, således
‘som de blir avbildet; og de betaler kongen skat hvert år. Og efter dem videre mot vest
‘er de små Pygmæer, en alen lange, som jeg har set efterat de var fanget på havet i
‘en liten skindbåt, som nu hænger i domkirken i Nidaros; der er likeledes en lang
‘farkost av skind, som også engang blev fanget med slike Pygmæer i.”
Ved denne påstand om selv at ha set disse Pygmæer (en måtte
vel nærmest tro i Norge), er to ting at merke: 1) Hadde han vir-
kelig set en fangen Eskimo bragt til Norge (av hvem?), kunde han
vanskelig ha været uvidende om at denne merkelige indfødte var
fra Grønland, og ikke fra et fabelland i nord. Dernæst 2) Hvordan
kunde han da opgi kropslængden til bare en alen, lik sagnets
Pygmæer? Det forekommer mig at i iveren for at forsvare Clavus
kommer en da til at måtte tillægge ham to slemme skrøner,
istedenfor en mere uskyldig retorisk vending om at ha set, o. s. v.
Clavus’s meddelelse om Pygmæenes små skindbåter, og en lang
skindbåt, som hang i kirken i Trondhjem, har forøvrig megen
interesse derved, at det er første gang i literaturen at det fortælles
om Eskimoenes to former av båter: kajak og konebåt (umiak).
Kanske kan han ha fåt dette fra samme ukjendte kilde (i Vatikanet?)
hvor han fandt meddelelser om Trondhjems bredde (?). Deri at
Vild-Lappene omtales først, og derefter Pygmæer har Clavus’s tekst
stor likhet med det anonyme brev til pave Nicolaus V (fra omkr.
1450). I de nordligste strøk (nordvest for Norge) omtales i dette
brev (jfr. STORM, 1899, s. 9)
“Gronolondes skog, hvor det er udyr av menneskelig utseende, som har hårete
‘lemmer og som folk kalder vilde mennesker” .... “Og når man drar vest henimot
‘disse landes fjelde, bor der Pygmæer,” o. s. v. (jfr. foran, s. 353).
Michel Beheim omtaler også Wild lapen, som bor i skogene
nord for Norge, og som driver en lignende stum skindhandel med
kjøpmændene, som de arabiske forfattere sier skal finde sted i
landet nord for Wisu (jfr. s. 398), og derefter omtaler han Skrælingene,
tre spann lange o. s. v. (jfr. foran s. 352). Beheim’s meddelelse er
forskjellig fra Clavus’s tekst, og denne igjen fra brevet til Nicolaus
V, så den ene kan ikke ha været kilde for den anden. Det sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
