Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fatning finder vi også i brevet av 1448 fra pave Nicolaus V (se
foran, s. 373)l. Ganske merkelig er det også at på det Genuesiske
verdenskart fra 1447 (eller 1457) forekommer det en halvø nord for
den skandinaviske netop på det sted hvorfra Clavus’s Grønland
skulde gå ut1 2 (se s. 501). På Fra Mauro’S verdenskart (1457—59)
er det flere halvøer nord for Skandinavien, og tildels gående ut
fra Rusland (se s. 500).
Karttegneren Henricus Martellus som fulgte efter Nicolaus
Germanus, optok igjen Clavus’s form av Grønland, helt eller delvis,
på sine karter i årene omkring 1490.
På den vis opstod det ved middelalderens slut to karttyper av
norden: en med Grønland på sin forholdsvis rigtige plads vest for
Island, om end alt for nær Europa og sammenhængende med dette,
og en anden type med “Engronelant” som en halvø nord for Norge.
Den sidste blev gjennem lange tider den almindelige i alle utgaver
av Ptolemaios, og i andre kartografiske arbeider og på flere globuser.
Efter at Grønland var blit gjenopdaget fik vi stundom endog to
fremstillinger av dette land på samme kart, en nord for Norge og
en på den rigtige plads i vest.
En helt forskjellig form synes Grønland at ha fåt på et
katalansk kompaskart fra Majorka, fra slutten av det 15. årh., hvor det
ute i Atlanterhavet vest for Irland og sydvest for Island [Fixlanda]
er en ø kaldt “Illa verde” [den grønne ø]. Navnet synes, som av
STORM [1893, s. 81] antat, at måtte være en oversættelse av
Grønland, som i Historia Norwegiæ kaldes “Viridis terra". Kartets
fremstilling av Island [Fixlanda] er ulike bedre end alle tidligere karters,
og røber nye oplysninger derfra. Da stedsnavnene der tyder på
engelske kilder, er det mulig at karttegneren kan ha fåt meddelelser
fra Bristol, som drev handel og fiske på Island, og hans ø, Illa verde,
kan skyldes en gjenklang av frasagn om det glemte Grønland i vest.
Det er værd at lægge merke til at øen forbindes med den irske
sagnø Illa de brazilt som lå vest for Irland og som på dette kart
kommer i to utgaver med sin typiske runde form (jfr. foran, s. 456)3.
1 Jfr. Grønl. hist. Mind. III, s. 168. Bjørnbo, [1910, s. 79] har ved en forveksling
anført brevet til pave Nicolaus V fra omtrent samme tid, istedenfor det ovenfor nævnte.
s Efter Lelewel [Épilogue, pi. 6] skulde denne halvø bære navnet “Grinland”,
men dette han ikke sees på den noget utydelige original [jfr. Bjørnbo, 1910 s. 80;
Ongania, pl. X].
3 Storm [1893], og efter ham Jos. Fischer [1902, ss. 99 ff.] opfatter denne o Brazil
feilagtig som Markland (se foran, s. 457).
Henricus
Martellus
omkr. 1490.
Illa verde
(den grønne
o).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
