Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere ganger, bl. a. i brev fra de samtidige spanske gesandter i
London, kaldes for “denne Genueser” eller “en anden Genueser lik
‘Kolumbus” må vi tro at han var født i Genua; men av Venedigs
opbevarte statsdokumenter fremgår det at Joanni CABOTO fik
borgerret i Venedig 28. mårs 1476, efteråt han hadde opholdt sig der
de 15 år, som efter loven en fremmed trængte for at bli borger av
republikken1. Fra uttalelser av samtidige må det kunne sluttes at
JOHN Cabot har været en dygtig sjømand og navigatør, og har
forståt sig godt på karter og på karttegning; han laget også en globus
for at anskueliggjøre sine reiser. Dette er ikke mere end det kan
ventes av en Genueser, utdannet i den venetianske skole, som i
sjø-mandsskap dengang var den ypperste. Det må derfor ansees som
sandsynlig at John Cabot var fortrolig med de ledende tanker i
sin tids geografiske verden. Han kan derfor, mens han endnu bodde
i Venedig, hå kjendt idéen om at nå det østlige Asien ved at seile
mot vest, som særlig blev fremholdt av Toscanelli allerede 1474,
og det er således mulig at han, uavhængig av Kolumbus, har fåt
tanken om at utføre en slik seilas til Østerlandenes fabelrigdomme
ad en kortere vei end den som blev søkt av Portugiserne søndenom
Afrika. Som støtte herfor kunde nævnes at han selv i 1497 fortalte
Milanos gesandt i London, Raimondo di Soncino, at
“han engang før i tiden var i Mekka hvorhen krydderier blev bragt av karavaner
‘fra fjernere lande, og at de som bragte dem, da de blev spurt om hvor de nævnte
‘krydderier gror, svarte at de visste det ikke, men at andre karavaner kom til deres
‘hjem med disse varer fra fjernere lande, og disse [andre karavaner] sier igjen at de
‘bringes til dem fra andre langt borte liggende egne.” Soncino tilføier at Cabot
“resonnerer slik — at når de østlige folk fortæller dem i syd at disse ting kom fra avstande
‘fjernt borte fra dem, og således fra hånd til hånd, må det under forutsætning av
jor-‘dens rundhet, være så at de sidste får dem i nordvest; og han sier det på en sådan
‘måte, at da det ikke koster mig mer end det koster, tror også jeg det . . .’’2
Det er ikke usandsynlig at Cabot kan ha tænkt at, da på grund
av jordens sfæriske form breddecirkelens omkreds avtar nordover,
så må den korteste gjenvei over vesthavet til Asiens østkyst, ligge
senere meddelelser, direkte eller indirekte stammende fra Sebastian Cabot, mens man
for lite har stolt på hvad som efter min mening med nogenlunde sikkerhet kan sluttes
fra de samtidige kilder. Det viser sig at Sebastian Cabot’s utsagn ved forskjellige
leiligheter, såvidt vi kjender dem, er indbyrdes motstridende, og det ser ut som
at denne smidige mand sjelden har uttalt sig uten med en eller anden baktanke, som
var mere til hans egen fordel end til sandhetens. Mine anskuelser om John Cabot’s
reise i 1497 falder paa flere punkter nærmest sammen med S. E. Dawson’s, og for
senere reiser delvis med G. Parker Winship’s.
1 Jfr. Harrisse, 1896, ss. 1 ff.
* Jfr. Harrisse, 1882, s. 325.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
