Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
patentbrev
149 6.
planer1. At Cabot nu blev sjælen i disse er klart nok efter alt som
foreligger, og av opbevarte offentlige dokumenter ser vi at han i
begyndelsen av 14% har gjort særlige anstrengelser for at få en
større ekspedition utsendt, og han søker den engelske konge om
beskyttelse og patentbrev for at sikre for sig og sine 3 sønner,
Lewis, Sebastian, og Sancto fordelen av de opdagelser han ventet
at gjøre på denne ekspedition som skulde bestå av 5 Skibe.
Patentbrevet blev git den 5. (14. ny stil) mårs 14%a, og gir Cabot Cabot’s
og hans sønner ret til under engelsk flag at
“seile i alle dele, egne, og bugter av havet i ost, vest, og nord med 5 skibe eller
‘skuter av hvilkensomhelst drægtighet og art, og med så mange mand som de vilde
‘ha med sig, på deres egen bekostning, og til at soke, opdage, og finde hvilkesomhelst
‘øer, land, egne, eller provinser, tilhørende hedninger eller vantro, i hvilkensomhelst
‘del av verden det måtte være, som før denne tid var ukjendt for alle kristne." De
fik også ret til som den engelske konges vasaller eller guvernører at ta i besiddelse
hvilkesomhelst byer, leire, eller øer som de måtte opdage og være istand til at erobre
og besætte. De skulde gi kongen 1 s av alle varer, fordele o. s. v. av denne reise eller
enhver reise, så ofte som de kom til Bristol, til hvilken havn de skulde være bundet
til alene at komme tilbake. De blev fritat for al told på varer som de måtte bringe
fra de nyopdagede lande, og fik eneretten til al handel og trafik på dem. Endvidere
blev alle engelske undersåtter, både tillands og tilsjøs, befalt at yde den førnævnte
John, hans sønner, hans arvinger og befuldmægtigede, god hjælp “såvel ved
utrust-‘ningen av deres skibe og fartøier som ved at forsyne dem med levnetsmidler som
‘betales med deres egne penge.”
Da syd ikke er nævnt blandt de strøk som kunde søkes, og da
de nye lande ikke måtte være kjendt av kristne, er det klart at 1 2
1 Gesandten Raimondo di Soncino sier i sit brev av 18. december 1497, til
hertugen av Milano at Cabot “efter at ha set at kongene av Spanien og Purtugal hadde
‘erhvervet ukjendte øer, hadde foresat sig at opnå en lignende erhvervelse for den
‘engelske konge.” Av dette kan ikke sluttes at det først var da, at Cabot fik sine
planer, om det end biir sandsynlig at det først var ved den tid at han trådte i
forbindelse med den engelske konge. Det er i samme brev at Soncino fortæller om Cabot’s
spekulationer ved i Mekka at se karavaner komme fra det fjerne østen med krydderier
o. s. v. Sønnen, Sebastian Cabot, som åbenbart ved flere leiligheter har git det
utseende av at det var ham selv og ikke faren som hadde opdaget det amerikanske
fastland, skal (efter den anonyme gjests utsagn hos Ramusio, se senere) ha sagt at
han [d. e. Sebastian) fik idéen til sin ekspedition efter at ha hørt om Kolumbus’s
opdagelse som var almindelig samtale-emne ved Henry VII’s hof. Men selv om
Sebastian’s ord er rigtig gjengit, hvilket er tvilsomt, så har han altså bevislig løiet, og
uttalelsen kan derfor ikke tillægges vegt; kunde han ofre sin far til fordel for sig selv,
så kunde han vel også, hvis han hadde fordel av det, ofre førstefødselsretten til planen
til fordel for Spanien, i hvis tjeneste han da var. Ayala’s ovennævnte brev tyder jo
forøvrig på at John Cabot hadde allerede i 1491 fåt utsendt ekspeditioner fra Bistol
for at lete efter land i vest, og desuten kjender vi altså en slik ekspedition fra 1480.
2 Det er datert: “5. mars 11. Henry VII”. Henry VII’s ellevte regjeringsår var
fra 22. august 1495 til 21. august 1496.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
