Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under den første del av færden kan strøm og fremherskende vind
ha sat Cabot mod nordøst; men han kan også. ikke mindst under
den sidste del av færden i juni, ha fåt sterke nordvestlige storme
som har sat ham endnu mer sydover, og han kan ha fåt en
avdrift i sydlig retning. Dertil kommer, hvad allerede Dawson så
sterkt har fremholdt, at kompassets misvisning måtte sætte ham
sydover. Om Cabot har kjendt misvisningen, og har været
opmerk-som paa dens forandring under færden vestover, vet vi ikke; det er
mulig, da vi jo vet at Kolumbus la merke til denne forandring under
sin første færd; men ialfald har vel Cabot like lite som Kolumbus tat
hensyn til den i sin navigation.
Uheldigvis kjender vi ikke misvisningens størrelse
på den tid, men ved at undersøke
forholdet mellem kystlinjenes virkelige retninger
og dem vi finder på de pålitligste
kompaskarter (særlig Cantino-kartet) fra tiden
kort efter 1500 (som er tegnet uten kj
endskap til misvisning) har jeg forsøkt at
konstruere op misvisningens fordeling i
Atlanterhavet på den tid (jfr. vedføidde kart),
men dette er selvfølgelig rent hypotetisk.
Efter dette skulde misvisningen under
Ca-bot’s seilas vestover ha forandret sig fra omtrent 6° øst ved Bristol
til omkring 30° vest under Amerikas kyst. Tænker vi os at han
har kunnet følge magnetisk vestlig kurs hele tiden fra sydkysten
av Irland, så måtte han komme helt søndenom Kap Race paa
Newfoundland. Vistnok sies han altså først at ha holdt noget nordover,
men hvor meget vet vi ikke, og på den anden side kan avdrift ha
sat ham vel så meget sydover. Påstanden at den av Soncino
opgivne kurs må ha ført Cabot iland på Labrador eller Newfoundland
blir således uholdbar. Den stemmer heller ikke med Soncino’s
omtale av landet som utmerket og temperert, og at der kunde det
ventes at vokse farvetræ og silke. Vil en bortfortolke dette med
at det kan skyldes opdagernes vanlige tilbøielighet på den tid til
at fremstille de fundne lande i det gunstigste lys, hvilket er meget
mulig, så biir det værre at forklare at vi ikke hører et ord om at
de traf is på reisen. Skulde Cabot under seilasen vestover være
kommet til Labrador eller til nordøstkysten av Newfoundland
engang i juni, er det usandsynlig ai han ikke skulde ha set isfjeld, og
Hypotetisk fremstilling av
misvisningens fordeling i
Atlanterhavet omkr. 1500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
