Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er like usandsynlig at de to italienske gesandter ikke skulde ha
omtalt dette, som for dem var en stor merkelighet, hvis de hadde
hørt om det; vi ser jo hvorledes senere, i skildringer av Sebastian
Cabots påståtte reise, isen er det som fremfor alt omtales. Selv om
John Cabot kunde ha tidd stille om isen for at den ikke skulde
avkjøle de forhåbninger som hans meddelelser vakte, så er det
ikke rimelig at hans folk skulde ha gjort det, hvis de hadde møtt
den. Men skjønt andre uttalelser av folkene meddeles, hører vi
ikke et eneste ord om is eller isfjeld, og de er almindelige nok på
Newfoundlands-banken på den årstid, og måtte ha været en helt
ny oplevelse selv for sjøfolk fra Bristol som var vant til at fare på
Island. Vi må derfor helst tro at Cabot under sine bauter
vestover er blit sat så langt syd på Newfoundlands-banken at han ikke
har truffet på isfjeld, og at han først er kommet op under land
ensteds længer vest1.
Både efter den før nævnte krønike fra Bristol (av Toby fra
1565), og efter en indskrift på det kart fra 1544 som tillægges
Sebastian Cabot’s medvirken, var det sankthansdag (3. juli ny stil) at
det første land blev opdaget. Til trods for Harrisse’s indvendinger2
forekommer det mig ikke usandsynlig, at denne dato kan være rigtig.
Hvis han reiste 2. (11.) mai har han altså brukt 53 dager til
overreisen. Tænker vi os at han kom i land ved Kap Breton er
avstanden i like linje efter den antydede kurs omtrent 2200 kvartmil.
Han er følgelig kommet gjennemsnitlig 42 kvartmil frem i døgnet
i retning mot sit mål. Dette er vistnok ingen hurtig seilas, men
stemmer netop med hvad vi kan vente, idet han har måttet gjøre
mange bauter, og har “flakket meget om”, som Soncino’s ord
tyder på.
For avgjørelsen av spørsmålet om hvilken del av Nord-Amerika
det var Cabot opdaget, forekommer det mig at det ikke er noget
andet pålitlig dokument end La Cosa’s verdenskart fra 1500s. Den
1 Huskes bør det også at det på Newfoundlands-banken og under kysten av
Newfoundland og Nova Scotia er overordentlig meget tåke (tildels over 50% av
dagene) på den årstid det her gjælder, så det kan være en tilfældighet hvor de først
fik land i sigte.
- Harrisse ]18%, ss. 63 ff.] synes ikke at ha været opmerksom på at Cabot
nødvendigvis må ha brukt længer tid til reisen vestover, hvor han hadde de fremherskende
vinder mot sig, end til hjemreisen, hvor vindforholdene var gunstig.
a Kartet fra 1544 som tillægges Sebastian Cabot, eller som han ialfald har hat
indflydelse på, kan vistnok ikke tillægges synderlig værdi, da denne mands utsagn
Cabot så
Amerika
24. juni
1497.
La Cosa’s
kart
fremstiller Ca-bot’s opdagelser i 1497.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
