Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er således fuld overensstemmelse mellem dette kart og alle
samtidige oplysninger vi kjender om reisen, og det biir ikke rum for
tvil om at det med sine navne fremstiller John Cabot’s opdagelser i
1497, som altså strakte sig mellem Cauo de Ynglaterra i øst (med
to øer, Y. verde og S. Grigor, østenfor) og Cauo descubierto i vest.
Men denne strækning forekommer mig at maatte være enten
sydkysten av Newfoundland, eller sydøstkysten av Nova Scotia, og
Cauo de Ynglaterra må enten være Kap Race eller Kap Breton;
størst sandsynlighet er det for det sidste1; det stemmer også bedst
med alle foreliggende dokumenter og medfører de færreste
vanskeligheter. Det kunde da synes rimelig, at Cabot først er kommet
under land ved Cauo de Ynglaterra eller Kap Breton,1 2 at han
1 Jeg ser her ganske bort fra de almindelige paastande om at Cabot skulde være
kommet til Newfoundlands ostkyst (ved kap Bonavista, eller nordenfor), eller endog
til Labradors kyst. Det lar sig umulig forene med La Cosas’s kart, og stemmer heller
ikke med Pasqualigo’s og Soncino’s beretninger, like lite som med oplysningen paa
kartet fra 1544 (av Sebastian Cabot?), om vi vil tillægge den nogensomhelst vegt. Andre
pålitlige dokumenter kjender vi ikke. Det bevis på at Cabot i 1497 er kommet til
Labrador, som Harrisse mener [1896, ss. 78 ff.] at se i den omstændighet, at
Engelsk-mændenes opdagelser sættes til den nordligste del av den nord-amerikanske østkyst
(mellem 56° og 60°) på de officielle spanske karter fra første halvdel av det 16.
århundrede, kan ikke tillægges vegt, og opveier ingenlunde La Cosa’s kart, som taler et
tydelig nok sprog. Selv om Sebastian Cabot har hat overopsynet med disse senere
karter, beviser det lite eller intet. Har det været i hans interesse ikke at støte
Spanierne ved at fremhæve sin fars opdagelser, har han neppe hat betænkeligheter ved
at utelate dem, eller la dem flyttes nordover. Netop på de samme karter (f. eks.
Ri-bera’s fra 1529) gjøres det nemlig fordring på at hele kysten sydvest for Newfoundland
(Tiera nova de Cortereal) var opdaget av Spaniere (Gomez og Ayllon). Men dertil
kommer at for så vidt de spanske karters indskrifter på “Labrador” kan tillægges vegt, så
gjælder de, liksom flere av de Sebastian Cabot tillagte uttalelser, åbenbart ikke Cabots
opdagelser i 1497, som findes på La Cosa’s kart, men de gjælder opdagelser som er gjort
på senere engelske reiser fra Bristol, hvor man traf sammen med isen. Hvis kartet
av 1544 kan tillægges Sebastian Cabot’s medvirkning, viser det jo desuten klart nok
at han intet kjendskap har hat til den nordlige del av Amerikas østkyst, idet han
lar den strække sig øst og nordøstover, hvilket skyldes, at Grønland (Labrador) er
blit indlemmet i den. Kartet er et plagiat av de tidligere franske. Ved sin opfatning
kommer Harrisse i fuldstændig forlegenhet med forståelsen av La Cosa’s kart [jfr. 1900,
s. 21], og han må ganske opgi at finde noget ut av det, idet det jo motsier alt han
mener at kunne slutte fra de meget senere spanske karter. Forøvrigt, når Harrisse så
sterkt fremhæver betydningen av de nordlige breddegrader for de engelske opdagelser
på kartene (også på La Cosa’s) som bevis for at de var på Labradors kyst, så bør det
pekes på hvorledes f. eks. Newfoundlands og også Grønlands, ikke at tale om de
Vestindiske Øers breddegrader veksler på kartene, og ofte er meget for nordlige; det
viser at den slags beviser ikke kan tillægges vegt.
2 Det har været fremholdt, at Cauo descubierto må angi det land han først fik
i sigte. Navnet betyr jo bare “opdaget kap”, og det sies ingenting om enten det blev
Cabot’s
opdagelse er
efter Cosa’s
kart
nærmest Nova
Scotia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
