Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indskriften
på kartet
fra 1544.
en større ekspedition for at ta det nye land i besiddelse.1 For at
være helt sikker på ikke oftere at støte på land, kan Cabot nu
ha båret godt av mot sydost, og er således kommet sydlig på
Newfoundlandsbanken, og er gåt helt klar av isfjeldene som ligger
længer nord. Til reisen østover har han fåt ypperlig vind, da
næsten alle vinde i denne del av Atlanterhavet er mellem syd og
vest eller nordvest i juli og begyndelsen av august. Desuten har
han delvis hat strømmen med sig, og han kan derfor meget let ha
gjort hjemreisen på 23 dager, og kan igjen omkr. 6. (15.) august 1497
ha seilt ind i Bristols havn. At Cabot ikke kan ha brukt meget
over 20 dager til hjemreisen, fremgår jo også av den omtalte ytring
av sjøfolkene fra Bristol, at de kunde gjøre reisen på 15 dager.1 2
Den ovenfor fremholdte opfatning av John Cabot’s reise i 1497
stemmer også med verdenskartet fra 1544, som tillægges Sebastian
Cabot’s medvirkning, men som denne ialfald ikke kan ha set eller
rettet efter at det er blit gravert, sandsynligvis i Nederlandene, og
av en gravør som ikke forstod spansk, kartets sprog. [Jfr. Harisse,
1892, 1896; Dawson, 1894]. Dets fremstilling av Nordamerikas
nordlige østkyst er væsentlig lånt fra de franske karters
fremstilling av Cartier’s opdagelser i St. Lawrenee-Bugten (jfr. Deslien’S
kart fra 1541). Kap Breton er kaldt “Prima tierra vista” (første
land set), og i indskriften, som hører til den nordlige del av den
amerikanske kyst3, og hvis indhold synes at måtte stamme fra
Sebastian Cabot heter det:
„Dette land blev opdaget av Joan Caboto Veneciano og Sebastian Coboto hans
‘søn i året 1494 [sic!] efter vor frelser Jesu Kristi fødsel, den 24. juni om morgenen;
1 At avstanden mellem disse øer og Cauo de Ynglaterra på la Cosa’s kart er
mindre end det halve av hvad den skulde være, kan ikke tillægges avgjørende
betydning, da avstandene i det hele er som set lite pålitlige på dette kart. Navnet S.
Gri-gor må sikkert stamme fra Engelskmændene, mens Y.verde kan stamme fra Cabot
eller fra La Cosa, og kan være det samme navn som findes på kompaskarter fra det
15. århundrede (jfr. foran s. 495) La Cosa eller Cabot kan ha antat disse to øer for at
være det samme som Illa verde og Illa brazil på disse ældre karter, og mens den ene
ø har fåt nyt navn (kanske fordi det fandtes andre øer med navnet Brazil (?), eller
fordi denne ø var navnløs på enkelte kompaskarter, se foran s. 497), så har den anden
fåt beholde det gamle, som oprindelig er en oversættelse av Grønland. Dette
Nordboenes gamle land kommer altså her langt syd, og er blit formindsket til en meget
beskeden størrelse, idet det er blit sammenblandet med halvøer på Newfoundland.
2 Som bevis for at en hjemreise paa 23 dager ikke vilde være nogen usedvanlig
hurtig seilas på den tid, kan til sammenligning nævnes at Cartier i juni og juli 1536
brukte 19 dager fra Kap Race til St. Malo. Champlain gjorde samme reise i 1603 på
18 dager, og i 1607 brukte han 27 dager fra Canso nær Kap Breton til St. Malo.
8 Jfr. Dawson, 1897, ss. 209 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
