Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er blit borte, og pengene er bare blit betalt i det første år av hans
fravær.
Et andet bevis på at deltagere i færden 1498 har vendt tilbake,
har man ment at finde i følgende: Regnskapet over Henry VII’s
civilliste for 1498 viser at kongen 22. mars og 1. april lånte penger
(summer på £ 20, £ 30, og på 40 sh. 5 d., tilsammen omtrent £ 650
i nutidens mynt) til Launcelot Thirkill (som synes at ha hat et eget
skib), Thomes Bradley, og John Carter, som alle skulde gå til den
nye ø (“the New Isle”). Det er sandsynlig at disse mænd kan ha
utrustet sine egne skibe for at gå med på Cabot’s færd; men vi vet
ikke om de har seilt avsted. Sandsynligvis er det den samme
Launcelot Thirkill som ifølge et gammelt dokument var i London
den 6. juni 1501, da han med tre andre navngivne mænd (kanske
hans kautionister) blev forpligtet til “inden næste pinsedag at
betale £ 20” til kongen. Muligvis kan det være det lån som han fik
av kongen til reisen, som han her må betale tilbake. Hvis han
virkelig har drat avsted, kan det tænkes at det var hans skib, det
ene som vendte tilbake til Irland; og dette dokument er således
ikke sikkert bevis for at nogen av de 4 andre skibe nogensinde er
kommet hjem. De kan for den saks skyld alle være gåt under i
samme storm. Men i året 1501 skal Gaspar Corte-Rears hjemvendte
fælle ha bragt et brukket forgyldt sværd av italiensk arbeide til
Lissabon fra den nordamerikanske østkyst; og det fortælles også at
to venetianske sølvringer blev set på en indfødt gut derfra (jfr. s.
549). Det har været antat at disse saker kan ha tilhørt nogen av
deltagerne i John Cabot’s færd i 1498, som i så fald altså måtte ha
nådd frem til Amerika, men senere være forulykket der.
Mere kan vi vanskelig si om denne færd. At John Cabot skulde
ha vendt tilbake efter at ha nådd Amerika, og efter at ha seilt et
kortere eller længere stykke langs kysten uten at finde de
eftertragtede rigdomme, forekommer mig usandsynlig. En slik antagelse
vilde ingen forklaring gi på den fuldstændige taushet om ham. Da
de utenlandske gesandter hadde fulgt denne færd med så megen
opmerksomhet, var det vel at vente at de i så fald skulde ha meddelt
noget om at færden hadde skuffet de store forventninger, og ihvertfald
var det vel da lite sandsynlig at det hele skulde bli begravet i
fuldstændig taushet. Dette er derimot let forståelig, hvis det aldrig
er blit spurt noget mere om denne færd; det hele kan da være
blit glemt for andre ting som har lagt beslag på opmerksomheten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
