Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meddelt, skulde ha utrustet 2 skibe med 300 mand på egen
bekostning, er også høist usandsynlig. Til Pietro Martyr skal han
des-uten ha fortalt at han
„kaldte disse lande Baccallaos, fordi han i havene deromkring av visse store
‘fisker — som kunde måle sig med tunfisker [i størrelse], og kaldt således av
indbyg-‘gerne — fandt en så stor mængde, at det sommetider stanset hans skibe."
Altsammen umuligheter. For det første har han aldrig git
navnet Baccallaos, for det andet kan indbyggerne ikke ha kaldt
fisken så, hvis det med indbyggerne menes de indfødte naturfolk.
Disse meddelelser biir følgelig av samme art som den at
fiskemængden stanset skibene. Hos Pietro Martyr heter det videre, at
han om disse strøk har sagt at
„han fandt også folk i disse egne, klædt i dyreskind, dog ikke uten bruken av
‘fornuft". Han sier også at “der er en stor mængde bjørner i disse strøk som pieide
‘at spise fisk; for idet de kaster sig i vandet hvor de ser at der ligger mængder av
’denne fisk, fæster de klørne i deres skjæl, og drar dem således på land og spiser
‘dem, så at (som han sier) bjørnene ikke er brysomme for mennesker, da de biir
‘mætte av fisk. Han erklærer også at på mange steder i disse egne så han store
‘mængder av kobber blandt indbyggerne."
Meddelelsen om bjørnene må være fra ældre literære kilder, og
har likhet med en lignende meddelelse i Geographia Universalis
(jfr. foran, s. 429). At indbyggerne har kobber, og er klædt i skind
kan stamme fra meddelelser fra forskjellige reiser.
Efter hvad vi av alt kan slutte om Sebastian Cabot’s karakter,
ligger det nærmest at tænke sig at han, ifølge sin stilling som
storlods i Spanien, har kjendt de forskjellige karter og beretninger om
reiser i de vestlige og nordvestlige farvande, og har fra dette sit
kjendskap laget istand den hele historie om sin påståtte reise; han
har da været uforsigtig nok til at ta munden så fuld, at det hele
biir usandsynlig; for hans fordring går jo ut på intet mindre end
at han først har opdaget land helt nordover til mellem 55° og 60°,
det vil si omtrent til Hudson-strædet, og derefter har han seilt
langs og opdaget hele den nordamerikanske kyst like til omkring
36 ° n. br., det vil si Cap Hatteras eller Florida, m. a. o. en
opdagerfærd hvortil vi intet sidestykke har i historien, og det blir i sandhet
merkelig at vi ingen sikre meddelelser skulde ha fåt derom, mens
vi har så mange om andre ekspeditioner som skrittvis opdaget de
forskjellige dele av denne samme kyststrækning.
Sebastian Cabot synes at ha gjort fordring paa at ha foretat
endnu en reise i de nordvestlige farvande, hvis det da ikke er den
samme som han bare har variert paa en anden måte. I tredje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
