Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor det tales om kosmografenes mening, og at dette land er en
pynt av Asien. Det er klart, som av Bjørnbo fremholdt [1910, s.
167], at det på kartet har hængt sammen med Skandinavien, som
er kaldt «Parte de assia», men kartet er blit avskåret i overkanten
så denne landforbindelse er gåt tapt,1 og likeså den sidste del (asia)
av påskriften paa Grønland. Til grund for fremstillingen av denne
landforbindelse kan ha ligget et kart av Clavus’s yngre type; mens
fremstillingen av Grønland selv åbenbart er ny. For første gang er
det nemlig her anbragt i meget nær rigtig avstand fra Europa, og
med Island på rigtig sted i forhold; og dertil har det fåt en
merkelig god form. Forutsætter vi at misvisingen ikke var kjendt og
at kystene er avsat efter de seilte misvisende kurser som om de var
retvisende, så er Grønlands sydspids kommet netop hvor den skulde,
hvis misvisningen under seilasen dit fra Lissabon forandret sig
gjen-nemsnitlig 11° mot vest. De portugisiske flag på kysten antyder at
Portugiserne har seilt langs Grønlands østkyst fra nordenfor kartets
polkreds til forbi Kap Farvel (uten at gå iland efter hvad indskriften
sier) og dens retning på kartet forklares ved en misvisning av
omtrent 14° vest. Den merkelig gode fremstilling av Grønland med den
karakteristiske form for vestkysten kan umulig stamme fra
Clavus-kartene, hvor Grønland er en smal landtunge med øst- og
vestkyst gående meget nær paralelle. Vestkysten har fåt en form
omtrentlig som om den var avsat efter seilte kurser med en
misvisning økende nordvestover fra 20° til henimod 30° (jfr. s. 566).
Karakteristisk er det også at mens østkysten ingen øer har, er det antydet
en skjærgård nordover langs vestkysten. Det kan synes dristig at
ville anta at dette skulde bare skyldes karttegnerens vilkårlighet og
være den rene tilfældighet; rigtignok kan det fremholdes at han
har git Norges vestkyst en lignende krummet form med en
skjærgård utenfor (likeså Oliveriana-kartet s. 568). Har karttegneren kjendt
Clavus-kartene’s fremstilling av Grønland biir det endnu større
sand-synlighet for at han virkelig har hat bestemte kilder for sin vestkyst, da
den er så forskjellig fra Clavus-kartenes. De portugisiske flag på kartet
og indskriftens utsagn at Portugiserne ikke landet på kysten, synes
vistnok ikke at tyde på at de kan ha seilt noget længere stykke
nordover langs vestkysten, for ellers vilde vel dette været nævnt; men
1 Denne landforbindelse findes på Canerio-kartet fra årene 1502—1507, som er av
samme type som Cantino-kartet og er en italiensk kopi enten efter dette selv eller et
lignende portugisisk kart fra 1501 eller 1502 [jfr. Bjørnbo, 1910, s. 167].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
