- Project Runeberg -  Nord i Tåkeheimen /
575

(1911) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Englands sjømagc og verdensherredømme har suget sin marg av
disse drømme.

Hvilket vældig arbeide ligger ikke nedlagt i menneskets
kjendskap til jorden, ikke mindst i hine svundne tider da utviklingen gik
så ulike langsommere, og da hjælpemidlene var så meget fattigere.
Ad de mangfoldigste og forskjelligste veier finder mandehug og
mandetanke frem. Det som trak ut på langfærd var vel ofte nok
håbet om at finde rigdomme og lykkelandet, men endnu dypere lå
trangen til at lære vor egen jord at kjende. Frem til rigdom fandt
menneskene sjelden, til de Lykkelige Øer aldrig; men kundskap
vandt vi altid.

Den store Alexander, erobrerkongen, favnet over største delen
av datidens verden, den unge lysende verdenshersker blev idealet
gjennem tusen år, helten over alle helter. Men den rastløse og
grænseløse mennesketanke fandt selv hans grænser for trange. Han vokste
og vokste til overmenneskelige dimensioner, han var gudesønnen,
lykkebarnet, som efter folketroen favnet helt fra Herakles’s Støtter,
jordens vestende, til solens og månens trær ved jordens ende i øst
— som ingenting syntes umulig for — som steg ned til havsens
bund i en glasklokke for at utforske oceanets hemmeligheter —
som prøvde at nå til himmels båret av tæmmede ørner; ja
muhammedanske og kristne forestillinger lot ham gjøre forsøk på at trænge
ind over selve Paradisets mure — — først der blev han stanset:
“Hertil og ikke længer.” Ingen kvindebåren når lykkens land.

Sagnet om ham er et billede av menneskeånden selv, uavladelig
søkende, aldrig stængt av nogen grænse, i evig jag mot høide efter
høide, dyp efter dyp — altid videre, videre, videre..

Andens verden kj ender ikke rum, og kj ender ikke tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:53:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/takeheimen/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free