Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
tomiens og Physiologiens Studium for Bartholins Optræden frembyder et
sorgeligt Billede. Prof. A. Christensen (under Fredrik den 2dens og Be-
gyndelsen af Christian den 4des Regjering havde vel foretaget Dissec-
tioner, men lagdes derved saaledes for Had, at ingen skikkelige Folk
vilde gaae tilbords med ham, hvorfor han (1602) forlod Universi-
tetet og gik som Forstander til Soro. Noget bedre tegnede det vel til
at blive, da Th. Bartholins Fader Casper Bartholin 1613 blev
Professor i Medicinen, en Mand, som allerede for sin Ansættelse havde
udgivet Institutiones anatomicæ, et Værk, som senere oplevede flere,
idelig forogede og forbedrede Oplag. Men deels vare Menneske-Cada-
vere vanskelige at overkomme, saa at han var væsentligst henviist til
Undersøgelser paa Dyr, deels indskrænkede hans Virksomheds Tid i
Medicinens Tjeneste sig til Aaret 1624, da han gik over til Theologiens.
Hans Eftermand Ole Worm’s Virksomhed som medicinsk Professor
har vistnok i andre Henseender været en ikke ringe, men i anatomisk
har den virkelig været det. Begyndelsen af en ny Æra antydedes ved
Indkaldelsen og Ansættelsen af Simon Pauli i fra Rostock som Prof.
i Anatomi, Chirurgi og Botanik 1639: nu opfortes et hensigtsmæssigt
A n a t o m i k a m m e r ( t h e a t r u m a n a t o m i c u m ) , m e n d e r e r i n t e t S p o r a f , a t
den videnskabelige Virksomhed indenfor dets Mure har været af nogen
stor Betydning, for Th. Bartholin overtog dets Ledelse. Derimod
synes S. Pauli i at have virket heldigt som Botaniker, ligesom overho-
vedet Hjælpevidenskaberne: Botanik og Chemi paa hiin Tid ikke savnede
tilborlig Paaagtelse her i Landet (jvfr. Prof. E. A. Scharling’s Ind-
bydelsesskrift til Universitetets Aarsfest 1857 samt Cold’s Disputats
om Lægevæsenet og Lægerne under Christian den 4des Regjering. 1858).
Vende vi os nu til Betragtningen af Lægevidenskabens egentlig1
pathologiske og p rac tiske S ide, maae vi ganske vist indromme
Nødvendigheden af, at der maatte hengaae en længere Tid, inden de i
Physiologien og Chemien gjorte, tildeels bestridte Opdagelser kunde ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
