- Project Runeberg -  Norge fremstillet i Tegninger med kortfattet oplysende Tekst /
70

(1889) [MARC] Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det udstrakte Høiland, der strækker sig meliera Christianias
og Bergens Stifter som et risteau af 550 Kilometers Lcengdc og
68 til titt Kil: Bredde, afbrudt og gjennomfuret aftalrige
Ind-snit, opnaar sin st ørete Middelhøide af 1300 til 1300 meter
under omtrent 60’ j." nordlig Bredde, hvor det. danner Basis
for det høieste af alle uoideuropæiske Fjeldayetemer, de kolossale
Jøtunfjelde, Mod Kord ste uker Plateauet sig vel en tusind Fod
heuimod Romsdslen. Mod Syd skraauer det svagt af ud i Hare
dangerfjeldenes store Vidder. Birkegrændsen falder overalt, under
Plateauets Middelhøide, og af denne Grund viser det sig som en
øde Fjel dørken Dertil kommer, at Vesterhavets Xærhed og

den betydeligere tløide sanvel af enkelte Toppe og Tinder som
af hele Systemer af saadanne bar foranlediget betydelige
Sammen-hobninger af Sne, der skjule store Strækninger af Plateauet i
et evigt Snedække. Ofte skyde disse Snebrjeer ml i Dalene, der
skjære sig iud i Fjeldmassen og opfylde dem med frygtelige
Isbreer.

Et aldeles eiendommelig}- Udseende faar dette Plateau ved
de mere eller mindre hyppige Fjeklkolosser. der kreve sig op
over Fladen af den evige Sne som Der over Havet, og med
sine imposante, dristige Fonner overraske Yandriugsmanden, der
vover sig ind i den under en evig Dødsforbandelse stivnede
Ørkeu,

For samtlige dette Fjeldplateaus Tinder og Alper har man
autaget det fæl les Savn Jotunfjeldeue oller Jotunheimen, Paa
den vestlige Gneudse af disse Fjelde henimod de Anne af
Sognefjorden. som gaa op gjennem Lyster til Fortun og Aurdal, ligger
en særskilt, men til Jøtunfjeldene hørende Alpegruppe,
Horan gerne, dannet af mange dels udspredte, dels
snmmenhæu-gende Tinder, Til de enkelte Partier, hvoraf denne Fjel degn,
der frembyder nogle af de høieste Punkter i Skandinavien,
be-øtaar, henhøre Bæmtøltinderne, Ringstindernt- o<?
Skagastøls-tinderne, der danne en nordvestlig Gruppe,

Vort Biilede er taget (ra Gravdalen. I Baggrnudeu ser vi
til Venstre „Skogndalsnäsi" og „Mlaradalstmder“, i Midten
„Gjevts-vasnari“ og „Styggednlstinder“ og til Bøire „Hillerhøi“.

Das ausgedehnte dde Hochland, das sich zwischen Christianias
und Bergens Stift als ein -50 Meilen langes und 8—10 breites,
von zahlreichen Einschnitten durchfurchtes und unterbrochenes
Plateau erstrockt, erreicht seine grösste mittlere Höhe von
4000—4500 Fuss unter 00 " nördlicher Breite, vco es die Basis
des höchsten aller nordcuropäischcn Gebirgssysteme. der
kolossalen Jö tun tjelde bildet. Gegen Korden senkt sieh das Plateau
wohl tausend Fuss nach Romsdaleu zu. Gegen Süden dacht es
sich ganz allmiilig in die grosse Masse der llardangertjelde ab.
Die Birkengränze ist überall unter der Mittellnre des Plateaus,
das deswegen als eine öde Bergwüste erscheint. Dazu kommt,
dass die Kühe der Nordsee und die bedeutendere Höhe sowohl
einzelner Spitzen und Gipfel, als ganzer Systeme von solchen,
bedeutende Anhäufungen von Schnee veranlasst haben, welche
weite Strecken der Hochebene in eine ewige Schneedecke
ein-hütlen. Oft schieben sich diese Schncemassen in die Thaler,
welche sich in die Gebirgsrnasse einschneiden, und erfüllen sie
mit fürchterlichen Gletschern,

Ein ganz eigenes Aussehn bekommt, diese Hochebene durch
die mehr oder weniger häufigen Bergkolosse, die über die Flüche
ties ewigen Schnees, wie Inseln über die Meeresfliiche, emporrage»,
und mit ihren kühnen, großartigen Gestatten den Wandrer
überraschen, der steh in diese unter ewigen Todesfluche erstarrte
Einöde wagt.

Für sorumtliche Zacken und Kuppen dieser Hochebene hat
man den gemeinschaftlichen Kamen „Jötunfjelde’“ (Riesenberge)
angenommen. An der westlichen Griinze dieser Berge nach den
Armen des Sognefjords zu, welche in I,yster nach Fortun und
Aarclal führen, liegt eine getrennte, doch auch zu den
Jötun-fjeldeu gehörige Berggruppe, die „Horuuger“, von vielen thells
zerstreuten theils zusammenhängenden Felsmassen gebildet. Zu
den einzelnen Parthicn woraus diese Gruppe besteht* welche
einige der höchsten Punkte in Skandinavien enthält, gehören
die Baeretölstiuder, Ringstimlcr und Skagastölstinder, im
Kord-westen derselben.

Unser Bild ist vom Gravdalen gekommen. Im Hintergründe
links sehen wir „Skogadnlsnäsi“ und „Maradahtmder“, in der Midte
„Gjortswasunri" und „Styggedalstinder“ und rechts „HillerhöP1,

The desert and extensive tableland which stretches between
Christiania’s and Bergen’s Stift to a length of fifty Norse miles
with a breadth varying from eight, to ten, interrupted and
furrowed by numerous incisions, reaches its greatest middle height
of 4000 or 450(1 feet under <10 " N. L., where it forme the base
of the Jötunfjelde. the highest mountains of Northern Europe,
To the North the tableland descends fully one thousand feet
towards the valley of Romsdaleu. To the South it. slopes
gradually down to the large tableland of the Hardanger
mountains, As the frontier of the birches everywhere falls short of
its middle height, it appears ns a desert and barren
mountain-waste, Besides the neighbourhood of the German Ocean, and
the considerable height of many of the isolated mouutaintops
as well ns of whole groups of them, have caused enormous
accumulations of snow, wich, pushing their way into such valleys
and glens as furrow the enormous mountain-mass, till these with
tremendous glaciers.

The aspect of this tableland is rendered very striking by
the number of. colossal mountain-peaks, which more or less
frequently rise above the immense level, covered with eternal snow,
like islands above the surface of the sea, aud whose bold, grand
forms deeply Impress the wanderer who ventures into this desert
lying under the curse of everlasting sterility.

The denomination „Jøtunfjelde“ (Giantmountaius) lias been
adopted as a general uamc for at! these peaks and pinnacles
rising above the tableland. On the western border, where two
arms of the Sognefjord run up to Aardal und Fortun, there
stands an isolated group of them, called „Horungerne“,
consisting of several isolated as well as connected rocks. It, is
subdivided into different groups, the Bærstølstiuder, Ringstinder
and Skagastølstinder. some of which are among the highest
mountains of Scandinavia,

Our view is taken from Gravdalen, In the background we
see on the left „Skogadahmåsi* and „Muradalstiiider“, in the
centre „GjertsvasmtsU and „Styggedalstinder“ and on the right
„Hillerbøi“,

fld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcnorge89/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free