- Project Runeberg -  Norge fremstillet i Tegninger med kortfattet oplysende Tekst /
105

(1889) [MARC] Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romsdalshorn.

Vi se her i «ia Nffil’Jied dette mærkeitge Fjeld, Det ligger
paa den nordøstlige Side af Romsdalen og har faaet Bit Nnvu
af dets høie og spidse Tinde, der ser ud som et lidet Horn ;
det skai være et vigtigt Mærke for Søfarende og Fiskere.
Man har anseet det for ubestigeligt, hvilket dets overordentlige
Steilhed paa det klareste synes at bekræfte; men for en Del
Aar siden klatt rede dog en Smed fra Gausdal og en anden
ligeBaa dumdristig Vovehals ved gjensidig Bistand op paa
Hornets høieste Top, hvor de til Minde om denne sin saameget
priselige Bedrift reiste en Varde, der er nt se paa langt Hold.
Da de under de yderate Livsfarer var slupne vel ned igjen,
erklærede Smeden, at han ikke for al Verdens Gnld og Riger,
ja ikke om han havde sit Liv forbrudt og kunde frelse det
derved, vikle gjøre Reisen om igjen. I de sidste Aar skal det
dog atter, ligesom flere af Vengstinderne og Troldtinderne, være
kleven best eget.

Hornet haaver sig omtrent 4000 Fod op over Dalen, der
her paa Grund af Omgivekcrnes overragende Høide og truende
Nærhed ser endnu trangere, skumlere og snevrere nd, end den
i Virkeligbeden er,

Vort Billede fremstiller Hornets mørke Vtegge over de
flade Engstrækninger red dets Fod, hvor Folk er i fuldt
Arbeide med Høaannen. Tffit ved en Gaard, der ligger under
Hornet og fører dets Navn, er en Sprække eller Kløft i Fjeldet,
der ser ud som om den var Imgifet med et Svevd. Den kald es
St. Olafs Sverd, og Nordens Halvgud fremtvang lier, som Aron
ved sin St,av, Våndet af Klippen ved sit Sverdliug, men det Bkal
kun have været for at skaffe Vand til Heste.

Dieser merkvürdige Bei-g seigt sieh hier in der Nahe.
Das Romsdalshorn liegt auf der nordöstlichen Seite des
Roms-thales, und hat seinen Namen von dem hohen und spitzen
Gipfel erhalten, der wie ein kleines Horn aussieht, und für die
Fischer und Seefahrer, ein wichtiges Merkzeichen sein soll.
Es galt für unersteiglich, was auch seine außerordentliche
Steilheit genugsam darzuthun schien, aber von einigen Jahren
erkletterten doch ein Schmied aus Gauadal and ein anderer
eben so tollkühner Wagehals mit gegenseitiger Unteistützimg
den höchsten Gipfel des Horns, wo sie zura Andenken au ihre
kühne That einen Steinhaufen errichteten, den man in weiter
Entfernung erblickt. Als sie mit. der äusserstou Lebensgefahr
wieder glücklich herunter gekomen waren, erklärte der Schmied,
nicht um alle Schätze und Reiche der Weil, ja nicht einmal,
wenn er sein Leben verwirkt hätte und es dadurch retten
konnte, würde er die Fahrt zum zweitenmalen wagen. In der
letzten Jahren soll es doch wieder, ebenso auch mehreren von
den Vengstinderne und Troldtinderne, besteigt geworden.

Das Hora erhebt sich etwa 4000 Fuss über das Thal, das
hier wegen der überragenden Höhe der Umgehungen noch
schmäler, enger und düsterer aussieht, als es wirklich ist.

Unser Bild stellt die düstern Felswände des Horns über
den ebenen Wiesengründen an dessen Fusse vor, wo Leute mit
Heuen bechaftigt sind. Dicht hei einem Gehöfte, das unter dem
Hora liegt und dessem Namen führt, ist eine Spalte oder Kluft
im Berge, welche wie mit einem Schwerte eingehauen scheint,
Mau nennt sie St. Olafs Schwert, und der Halbgott des Nordens
soll liier wie Aron mit seinem Stabe eine Quelle aus dem Fels
hervorgezwungen haben, doch nur, run de Pferden Wasser zu
verschaffen.

This remarkable mountain lies on the north eastern side
af the valley of Romsdalen, and 1ms got its name from its
high and pointed top which resembles a short horn and is said
to he an important landmark for sailors and fishermen. The
top was long considered innaccessible, the sides being
uncommonly steep and precipitous; however, some years ago, a smith
from Gausdal together with another equally foolhardy fellow,
mutually assisting each other, climbed up to the highest top
of the horn, where they erected a cairn of stones, visible at a
great distance, in memory of their great exploit. When, not
without the greatest danger, the worthy couple had got safe
down again, the smith declared, that he would not repeat the
trip for all the riches and kingdoms of this world, nay not
even if he had forfeited his life and could only save it in
tin’s manner. In the last, few year however this mountain, as
well as several of the Vengstinderne and Troltinderae, has
been ascended.

The horn rises about 4000 feet above tbe valley which,
from the threatening nearness, and surpassing height of the
mountains on both sides, looks even deeper, narrower, and
gloomier than it really is.

Our plate represents the dark mountainBuides of the horn
towering above the low meadows at its foot, where people are
busily engaged in hay-making. Close to a farm, which lies at
the foot of the Horn and bears its name, there is a fissure or
cleft in the rock, looking as if it was cut by a sword. It is
called St. Olavs sword, as this Patron Saint of the North is
said, like Aaron width his staff, to have called forth a spring
by a blow of his sword, his own horse and those of his men
being greatly distressed for want of water.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcnorge89/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free