Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken i Certosa-klosteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
nabo ved bordet, en fransk dame, der ved minespil
og skuldertræk havde tilkjendegivet, at tyskeren
kjedede hende. „I samfulde 8 dage er jeg nu
løben rundt i Uffizierne og Pitti-galleriet. Mine
fødder er som blylodder; og i de sidste tre—
fire nætter har Raphael, Tizivan, Veronese
og Rembrandt danset „Pas de quatre" i mit
hoved. Da jeg imorges vaagnede, svor jeg, at
ingen menneskelig magt i dette deilige veir
skulde forhindre mig fra at vende muséerne
ryggen. Jeg kjører op til Certosa-klosteret i
Val d’ Erna."
Hun sprang op.
„Hvem har lyst til at følge mig?" vedblev
hun, idet hun lagde sin arm om min skulder og
forsøgte at trække mig fra mit sæde.
Jeg fulgte hende tiltrods for præstens be
breidende blikke; han havde vistnok ventet, at
jeg denne dag, ligesom tidligere, skulde have
ledsaget ham og hans hustru i gallerierne for at
høste godt af hans kunsthistoriske viden.
Det straalende solskin, folkelivet udenfor
„Porta Romana", min ledsagerindes passiar stemte
til munterhed; og jeg var glad over at være med
paa turen. Medens vi udenfor byen en tidlang
kjørte henad en flad og støvet landevei, holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
