Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Schweiz - I. Neuchâtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
om aftenen. Landsmænd og fremmede havde
fulgt mig til jernbanen. Friske roser, som
en landsmandinde havde bragt, duftede trods
vinterkulden og mindede om den elskværdighed,
som man havde ødslet paa mig.
„Deilige Paris," tænkte jeg med et suk, „du
er den eneste by, hvor det er godt at leve, hvor
det maa være tungt at dø, og som det altid er
trist at forlade."
Vi havde været saa glade sammen beboerne
af det store pensionat, hvor Europas fleste lande
var repræsenterede.
I fællesskab havde vi gjennemløbet kunst
udstillinger, kirker og gallerier. Vi havde besøgt
theatre, kongegrave og de offentlige parker; og
regelmæssig to-tre gange om ugen var vi i
flok og følge kjørte ud til „Sorbonne" eller
„Académie de France" for at høre forelæsnin
gerne. Siddende paa tåget af en omnibus havde
saa en svensk dame — den yngste blandt os
alle — sunget sit fødelands vakre folkeviser.
Russerinden havde istemt opilnende nihilistsange,
hvoraf vi andre ikke forstod et ord; og kosmo
politen, min tyske veninde, der havde bereist
hele verden, havde fortalt episoder fra sit ophold
i Konstantinopel. Beseiret af Paris’s trylleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
