Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Schweiz - I. Neuchâtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
sidenten, men kun for et aar og uden ret til at
lade sig gjenvælge to gange paa rad.
I et land, hvor frihed og lighed i saa høi
grad har hjemme, hersker der selvfølgelig heller
ingen tvang paa det kirkelige omraade. Man
kan lade sine børn døbe [eller lade det være,
lade dem konfirmere eller undlade dette, lade
sig vie kirkeligt eller borgeligt, ganske efter eget
forgodtbefindende. Kirke og skole staar i de
fleste kantoner fuldstændig uafhængige afhinanden.
Ingen lærer eller lærerinde giver religionsunder
visning; den besørges af presterne, saaledes at
frikirkens prest underviser frikirkens børn, den
katholske prest underviser de katholske børn
osv. I de protestantiske kantoner vælger menig
heden seiv sine prester, men regjeringen stad
fæster udnævnelsen, der gjælder for seks aar.
Hvis sjelesørgeren ikke behager sine sognebørn,
;gjenvælges han ikke, nåar de seks aar er for
løbne; og han maa da übønhørlig forlade stedet
for sin virksomhed.
Man skulde tro, at en saadan frihed maatte
være tilfredsstillende for alle. Men af denne
mening har de franske schweizere ikke været,
idet de, hovedsagelig for at sikre sig retten til
uden forbehold at vælge sine egne prester, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
