Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Schweiz - II. Lugano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
En dame indhyllet i pelsverk forrettede sin
andagt i kapellet. Ved at nærme mig opdagede
jeg, at det var den tyrkiske generalinde, der
samtidig fik øie paa mig.
Pludselig fæstede hendes livlige sorte øine
sig paa en avis, der stak ud af min kaabelomme.
Med et: „pardon" rev hun den til sig; og uden
længere at ændse det madonnabillede, som hun
et øieblik forud andagtsfuldt havde bøiet sig for,
vendte hun det ryggen og fordybede sig aldeles
i de nyeste krigsefterretninger i „Kolnische
Zeitung." Det var vaaren 1897; krigen rasede
mellem Tyrkiet og Grækenland. Jeg saa hendes
ansigt lysne. Glemmende stedet, hvor hun stod,
tog hun et par lette dansetrin henimod mig,
lagde hænderne paa mine skuldre og saa mig
glædesstraalende ind i øinene.
„Tyrkerne seirer! Vi seirer!" udbrød hun.
De fleste forlod lidt efter lidt toppen og gik
ned til restaurationen; men jeg forblev endnu
længe siddende uden at kunne løsrive mig. Hvor
man følte sig langt borte fra verdens larm og
vrimmel heroppe i den rene, lette luft! Det
var en dobbelt nydelse at være alene, uden
at høre de andre fremmedes: „bellissimo!" og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
