Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En julaftens fataliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
mange erfaringer burde have lært mig at lade
det være. Altfor optaget af mit ærinde til at
fæste mig ved hendes sure miner begyndte jeg
derfor hurtig og ivrig at tale om indbydelse,
brev og julefest.
Uden at svare et ord gik hun hen til sit
skrivebord og rakte mig et papir til gjennem
læsning. Det var min egen haandskrift; jeg
forstod, at hun ikke ønskede at komme, og at
vort venskab var forbi. Papiret indeholdt nogle
ironiske udtalelser om tyske forfatterinders ufor
bederlige sentimentalitet, som jeg havde ned
skrevet i et kritisk øieblik, og som jeg uhel
digvis havde puttet i konvoluten til hende
istedetfor den forbindtlige indbydelse, som var
bleven liggende hjemme.
Hun bad mig ikke om at sidde ned; jeg
indsaa, at jeg burde gaa min vei hurtigst muligt.
I forskrækkelsen dumpede jeg alligevel ned i
den nærmeste lænestol. En ynkelig mjauen
hørtes; jeg havde sat mig paa baronessens
yndling, hendes store, hvide kat.
Hvorvidt jeg ved dette sidste uheld kom
mere paa det sorte bræt, end jeg forud var,
derom har jeg ingen mening. Min rædsel for
katte er nemlig større end for noget andet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
