Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til Camilla Bertram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Husker du en Aften, da vi spadserede
mellem Bjergene? Himlen hvelvede sig klar og blaa,
tusinde Stjerner tindrede, og alt var Fred i Naturen.
Vi følte os langt fra Verdens Larm og
Menneskenes Mylder. Hin Aften fortalte jeg dig om
mit Arbeide og om mit Liv; og du fortalte mig
om brustne Illusioner.
Dit Liv har, som mit, kjendt vekslende Kaar
og Lykke. Men i vor bedste Tid — vor Ungdom
— har vi i samme Land havt en fælles Stræben.
Hvor ofte søgte vi ikke i Tankerne sammen
tilbage til dette Land, hvor vi drømte Kunstens
Drømme, og som har ydet os Gjestfrihed, som
intet andet Sted!
Aftnerne blev lange, og du drog bort. Jeg
blev heroppe i Vinterens Mørke, alene med mit
Arbeide; og her blev koldt og taust.
Men før det lange Vinterarbeide er til Ende,
sender jeg dig efterfølgende Silhuetter, — skabte
af Leiligheder og samlede af et Tilfælde. Du vil
finde nogle Ansigter, som jeg har mødt paa min
Vei gjennem Livet. Flere af Ansigterne har Døden
tilsløret; og det gav Anledning til, at jeg klippede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
